EMNER

Vælgernes dom

NORDJYLLAND:Mens folketingskandidaterne rundt om i hele landet lader op til valgkampens slutspurt, har familien Andersen i Lønstrup og familien Nielsen i Vejgaard allerede besluttet, hvor de vil sætte deres kryds 13. november. Politikerne snakker meget om velfærd. Men den snak interesserer hverken Marianne og Steffen Andersen eller Kirsten Mølgaard Nielsen og Jens Dalsgaard Nielsen synderligt. De vil hellere høre diskutere ting, der direkte vedrører deres arbejde og hverdag. Marianne Andersen, der har rundet de 60 år, og Steffen Andersen på 56 nærmer sig så småt efterløns- og pensionsalderen. Parret i Vejgaard er begge 48 år og har tre hjemmeboende skolesøgende børn på 16,14 og 10 år. Familien Andersen i Lønstrup er flyttet tilbage til hjemegnen fra København. De bor i et hus på 150 kvadratmeter, hvor der er plads til de to voksne børn, når de kommer på besøg. Familien i Vejgaard bor i et parcelhus fra 1920, som de har bygget til og om i flere omgange. [ De to par vil inden valget vurdere og kommentere valgkampen i NORDJYSKE flere gange. For vælgerne er som bekendt de sande valgeksperter og dem, som afgør Folketingets sammensætning.