Vælt jeres diktatorer

"Hold fred med de hellige, ellers er Fanden løs!", skulle navnkundige statsminister Thorvald Stauning angiveligt have givet som godt råd til en tiltrædende kirkeminister engang i 1930'erne.

Og det tør da svagt antydes atter at være bekræftet til overmål her rundt regnet 75 år senere. Selvom jeg selv er religiøs, kristen og tror på Gud, så afslører islamisternes hysteriske reaktion på Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed i efteråret 2005 - til mine egen overraskelse! - en frejdigt rislende såvel små-ateistisk som religionskritisk åre meget tæt på hovedfærdselsåren omkring centrum af min hjerteregion. Iscenesat og arrangeret forargelse blandt nærtagende islamistiske masser i mellemøstlige diktaturer uden hverken presse- eller ytringsfrihed er foruden at være tåbeligt også nogenlunde så regelret kunstigt og utroværdigt, som man vel overhovedet kan forestille sig. Forargelse på kommando, først frådende udbasuneret og dernæst glubende opslugt af en overfølsom islamistisk massekultur med solidt intakte og uanfægtede autoritetsstrukturer og dertil lang tradition for ukritisk underkastelse. Det er en hverken mere eller mindre end veltilrettelagt, centralt organiseret og professionelt styret kampagne med det ene politiske formål, at bortlede opmærksomheden på det uafvendelige pres om demokrati, frihed og åbenhed, som højtråbende islamister og deres politiske åndsbeslægtede åbenbart stadig finder uforeneligt med islam. Så nytter det ikke det fjerneste, at moderate muslimer både herhjemme og i udlandet højtideligt bedyrer og forsikrer om, at islam sagtens(!) kan forenes med demokrati og frihed, når deres sympatiske synspunkter tilsyneladende ingen autoritet og gennemslagskraft har blandt almindelige muslimer. Opfordringen til alle moderate og besindige muslimer må derfor lyde: Se så for pokker at få væltet jeres egne diktatorer og fundamentalistiske imamer og religiøse ledere af pinden og sæt en ny dagsorden! Gør livet hedt for de forbenede islamistiske fundamentalister – ikke med vold, men med åndens og frihedens knivskarpe sværd, som vi i Europa har givet jer del i med vores demokrati og frihedstraditioner! Og som I vel netop har søgt tilflugt i?! Frihed er et privilegium – og en stærkt udfordrende forpligtelse. Gen derfor alle selvhøjtidelige imamer og islamister ud af deres hermetisk tillukkede enklaver af politisk diktatur og selvretfærdigt religiøst vanvid, så deres synspunkter kan blive modsagt og irettesat i det offentlige rum! Både af muslimer, kristne, intellektuelle, ja af alle frie og kritiske borgere i et frit og åbent demokrati. For det værste for sådanne religiøse mørkemænd er det åbnende klare dagslys, hvor intet kan skjules. De hader lys. Og lad os så lige få sat tingene i proportioner: hvordan i himlens navn kan man som muslim blive forarget over nogle tegninger af profeten Muhammed og dernæst true danskere på liv og førlighed – når yderliggående islamiske fundamentalister kan dræbe og lemlæste sagesløse og uskyldige mennesker i Allahs og islams navn? Den største trussel mod islam og muslimer kommer fra deres egne trosfæller. Selv hvis man skulle gå ind på tanken om det anstødelige i sådanne tegninger af profeten Mohammed, så må det da være en fornærmelse og forargelse af en langt større målestok og omfang, når islamister fra samme kultur og af samme tro misbruger islam i terrorens, frygtens og mordets tjeneste. Det må da enhver besindig og tilmed ærekær muslim kunne forstå. Hvis de vil forstå det? For der er meget, der tyder på, at tegningerne blot var en anledning til at antænde det i øvrigt letantændelige bål, som også de herboende imamer og ekstreme islamiske elementer hele har vidst, de kunne tage i anvendelse, hvis deres primitive religiøse argumenter og slet skjulte politiske aspirationer skulle kommer under for stærk og uafviselig kritik fra et oplyst demokratisk samfund som vores. Slipper argumenterne op, kan man jo altid hidse en stemning op, så man bortleder opmærksomheden på de kolossale problemer, islam og muslimerne har ved at finde sig til rette i åbne frie samfund i Europa – herunder også i Danmark. I et åbent, frit samfund står alt til diskussion i det offentlige rum. Også religiøse dogmer og sandheder. Det har kristendommen levet med siden oplysningstiden og demokratiets indførelse. Og det har på alle måder været en stor gave til kristendommen, fordi den dermed blev tvunget til at gøre sig forståelig på åbne, offentlige forståelsesbetingelser. I det åbne frie samfund er det til enhver tid argumenternes klarhed, forrang og overbevisningskraft, der tæller. Ikke trusler om død og ødelæggelse, tvang og blind lydighed og underkastelse. Det er også islams store chance. Profettegningerne i Jyllands-Posten kan måske ligefrem være Allahs lunefulde gave til muslimerne, idet det tvinger dem ud i det offentlige rum, hvor de bliver underkastet nådesløs kritik og intellektuel prøvelse fra alle kanter – og så på den baggrund må skærpe og klare deres endog religiøse argumenter, gøre sig forståelige over for en oplyst offentlighed, der består af uendelig mange andre end blot de indforstået troende. Det kan blive islams styrke, at dette kommer til at ske. Det kan gøre islam til en berigelse af vores kultur, et ekstra stærk farve på danskhedens palet. Men indtil nu har reaktionerne fra dominerende muslimsk side været udtryk for et enormt demokratisk og religiøst tilbageslag og efterlader ikke det danske samfund anden mulighed end at betragte det som et enten-eller. Navnlig når endog herboende imamer sætter en lavine i gang i mellemøsten, hvor man tyr til dødstrusler og frygt. Så bør der ikke være nogen vaklen i geledderne i det stærke, beslutsomme demokrati. Henrik Bang-Møller har siden 2000 været sognepræst i Skagen-Hulsig pastorat. Cand. theol. fra Københavns Universitet 1999. Gift med Jeannette og far til fire. Har skrevet kronikker og kommentarer til en række danske dagblade gennem den seneste halve snes år.