Støvring

Væltede med trailer

En bilist kom galt af sted på motorvejen fredag eftermiddag, da bilens trailer pludselig væltede.

Der skete dog kun mindre materiel skade ved uheldet, som skete kort før kl. 14. Uheldet skete mellem frakørsel 31 Støvring Syd og servicestationen Himmerland i det sydgående spor. Traileren væltede rundt og endte med snuden den forkerte vej i nødsporet. Det højre spor var delvis spærret efter uheldet.