Væltede træer og hullede tage

Kombinationen af regn, blød jord og storm fik mange træer til at vælte på årets første dag.

Naturkatastrofer 1. januar 2007 23:34

I alt var Falck i går afsted til cirka 90 stormskader rundt om i det nordjyske. Stormen fik også skorstene til at vælte, terassedøre blev ødelagt og adskillige tagplader og tagsten røg af tagene. I landsbyen Vaarst ved Gistrup blæste store, skarpe tagplader af taget på en lade, og i Frederikshavn løsnede taget sig fra en mindre butik i den indre by. Her måtte det lokale beredskabscenter afmontere 40 kvadratmeter tagplader og surre resten af taget fast på bygningen for at få situationen under kontol. Senere blæste et byggestillads omkuld på Nordre Skanse i Frederikshavn. Hjørring Politi sendte Falck ud en halv snes steder, hvor træer var væltet eller tagsten røget af og først på aftenen fældede Falck et stort, gammelt træ, der var på vej til at vælte ud på hovedvejen nær Aabybro. Ud over at fjerne væltede træer og sikre mod løse tagsten, havde Falck også travlt med at afdække vinduespartier, hvor ruder var blevet knust rundt om i det nordjyske.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...