Væltet lastbil spærrede Sønderjyske Motorvej

En lastbil er væltet efter at være kommet ud i rabatten på motorvejen. Chaufføren er muligvis tilskadekommen.

Bilister på Sønderjyske Motorvej, som kører nordpå, måtte søndag ved middagstid væbne sig med tålmodighed.

En lastbil væltede cirka 100 meter syd for rastepladsen Oksekær, og det betød, at vejen blev spærret helt i nordgående retning.

- Der er tale om en soloulykke, hvor bilen er kommet ud i rabatten og er væltet, fortæller Søren Strægaard, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Over middag meddeler Vejdirektoratet, at man har åbnet det ene spor i nordgående retning, så trafikken kan passere.

- Det kan jeg bekræfte, og nu skal vi have rejst bilen op, så der kan blive åbnet helt op.

Chaufføren af lastbilen blev efter ulykken kørt væk i en ambulance. Umiddelbart skulle der ikke være tale om livsfare.

- Det har jeg i hvert fald ikke hørt noget om, fortæller Søren Strægaard.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst