Vær mere kritisk over for medicin

Debatten om hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen er nu blusset op i Danmark efter at have raset i udlandet i en længere periode. Såvel et par udenlandske, som en nyere dansk undersøgelse har opjusteret risiko for brystkræft og blodpropper i forbindelse med hormonbehandling. Hvor hormontilskud til kvinder i overgangsalderen nærmest er blevet betragtet som en selvfølge – ja, som et livsstilsprodukt, har piben nu fået en anden lyd. Den langsommelige Lægemiddelstyrelse er nu nået frem til den konklusion at hormoner ikke længere bør ordineres til raske kvinder og altså alene anbefales kvinder med væsentlige gener og kun i små doser i kort tid. Det er beklageligt, at det har taget så forholdsvis lang tid for Lægemiddelstyrelsen at nå så vidt. Hjemvendt fra udlandet for et par år siden, hvor jeg har haft lejlighed til at følge debatten om hormoner, blev jeg selv anbefalet at tage et tilskud af hormoner i forbindelse med tidlig overgangsalder, trods det at jeg ingen gener oplevede. Flere læger understregede de gavnlige effekter af hormonbehandling og sagde, at jeg ved at tage hormoner i de næste 10 år ville sænke min risiko for knogleskørhed. Selvom risikoen for alvorlige bivirkninger på det tidspunkt i Danmark skønnedes at være lavere end de nyeste undersøgelser nu viser, sagde ingen af lægerne noget om brystkræft eller blodpropper. De samme læger så derimod forbløffet på mig, da jeg sagde, at jeg havde fravalgt hormonbehandling pga. bivirkningerne og især den øgede risiko for brystkræft. På et tidspunkt gik jeg ind i en dialog med en af lægerne om det og spurgte om hun havde noget skriftligt materiale jeg kunne få med hjem og læse. Lægen kiggede på sygeplejersken og sagde "Hvor gjorde vi af de brochure, som den søde lægemiddelkonsulent-dame gav os?" Sygeplejersken kom tilbage med et par brochurer fra to medicinalfirmaer. Jeg kiggede undrende på brochurerne og påpegede, at oplysning fra pilleproducenterne næppe kunne anses for værende objektiv. Nå ja – så kunne jeg jo henvende mig til Osteoporose-foreningen, hvis det var uvildig oplysning jeg var ude efter. I lyset af de resultaterne fra de nyeste undersøgelser om bivirkninger ved brug af hormontilskud, er jeg selvfølgelig endnu mere glad for at jeg besluttede ikke at tage hormoner, selv om det kan være svært at gå imod "autoriteterne". Og hvad havde jeg forventet af lægerne? Jeg havde helt klart forventet en mere nuancerede rådgivning, samt oplysninger om bivirkninger. Jeg ønsker ikke at hænge bestemte læger, eller lægestanden som sådan ud. Mit mål med at beskrive ovenstående forløb er, at vi som forbrugere af læger, mediciner og sygehusvæsenet må forholde os kritisk og hver især tage ansvaret for vores krop og hvad vi putter i den. Mange mennesker stiller ikke spørgsmålstegn ved de anbefalinger de får fra deres læge, enten fordi de ikke tør eller ikke har ressourcerne til det. Men vi må måske vænne os til at lægerne med de nuværende strukturer ikke kan betragtes som objektive eksperter, når det gælder valg af behandling. Jeg mener, at lægernes nære forhold til medicinalfirmaerne er kritisabelt. Kan det f.eks. være rimeligt, at et medicinalfirma, som nævnt i en af aviserne i januar, betaler den danske læge Sven O. Skoubyes professorat på Københavns Universitet, hvor han forsker i p-piller og hormonbehandling? Jeg mener også, at Lægemiddelstyrelsen bør blive mere effektiv og kigge nærmere på de undersøgelser der gennemføres i udlandet. Nogle gange må Lægemiddelstyrelsen reagere mere prompte på resultaterne af disse undersøgelser, selv om der kan være faktorer der gør at forholdene i Danmark er anderledes. Bør tvivlen ikke komme forbrugerne til gode når tilstrækkeligt mange faktorer peger i den forkerte retning? Måske er det helt urealistisk, når selv Lægemiddelstyrelsen er delvist finansieret af medicinalindustrien. Hanne Heilesen, Skovbovej 10, Tornby, er partner i lederskabs-firmaet Heilesen & Mygind. E-mail: hanne@mygind.info. Hjemmeside: www.mygind.info.