Psykiske lidelser

Vær opmærksom: Hvor går grænsen for OCD hos dit barn

Mange børn viser tegn på OCD, og det er faktisk helt normalt. Men hvornår overskrider de grænsen?

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vaske hænder, automatisk vandhane, håndhygiejne i daginstitutioner Foto: Scanpix/Søren Bidstrup

Vasker dit barn hænder en gang. To gange. Ti gange.

Er det så et problem?

Det er almindeligt, at børn ikke vil træde på stregerne, tænder og slukker lyset gentagne gange eller deler maden op i forskellige grupper, så det ikke rører hinanden.

- Det er normalt, at børn udviser repeterende adfærd, som kan fremstå som tvangshandlinger i løbet af deres udvikling. Alle børn er meget glade for gentagelser, det gør også vores hverdag mere forudsigelig, fortæller psykolog Eivind Johansen fra Psykologerne Johansen og Kristoffersen.

Der er nemlig stor tryghed i de faste ritualer. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvornår det tager overhånd og bliver hæmmende i hverdagen.

OCD er en angstlidelse, som kan komme til at fylde rigtig meget, hvis man ikke er opmærksom og eventuelt ikke får den behandlet.

- Grundlæggende begynder det at blive bekymrende, hvis barnet reagerer meget på små og objektivt set ubetydelige ændringer i de sekvenser, siger Eivind Johansen og uddyber:

- Hvis deres adfærd bliver så ritualiseret, at små ændringer betyder, at de er nødt til at starte helt forfra eller bliver angste. Eller hvis sekvensen begynder at blive så kompliceret og langvarig, at den går ud over evnen til at løse situationen.

Det klassiske er vaskeritualer og en frygt for bakterier. Fornemmer man som forælder, at barnet bruger uforholdsmæssigt lang tid på det, så skal man snakke med nogen om det, fortæller Nicolai Skovsmose, formand for OCD-Foreningen.

- Der vil man skulle snakke med sin læge, som typisk er indgangen til behandling. Lægen kan også henvise til en psykolog eller psykiater, siger Nicolai Skovsmose.

Hvis barnet eller den unge begynder at isolere sig, så skal man være ekstra opmærksom, tilføjer han.

Men hvor meget er for meget, når det kommer til tvangstankerne eller tvangshandlingerne?

- Hvis de er subjektivt ubehagelige for barnet og begynder at virke ind på evnen til at udfolde sig normalt, og det er til stede i mere end en time om dagen - tvangshandlinger og tvangstanker tilsammen - så siger vi, at der er tale om OCD, siger psykolog Eivind Johansen.

- Når det er nået op på det niveau, så er der mange ting, man kan gøre og hjælpe med, men det er helt nødvendigt at kontakte en professionel, der kan lære dem, de her specifikke ting, siger han.



Det kan du gøre som forælder:

- Tal med dit barn og hør, om der er noget, de er kede af, eller som giver problemer.

- Tag udgangspunkt i dig selv. Er der noget, du har kunnet mærke omkring adfærden? Spørg nysgerrigt ind til det.

- Oplever du, at der for eksempel bliver taget for mange og lange bade, så spørg ind til det - uden at være bebrejdende.

- Pas på ikke at blive hvirvlet ind i OCD-cirklen, men prøv at holde lidt afstand fra det. Det er den bedste måde at beskytte sit barn på.

- Man kan hjælpe barnet til at forstå det, der kan opleves som svært, farligt eller ubehageligt. Hjælp til at forstå, at det ikke skyldes situationen, det er de tanker og følelser, de har.

Kilde: OCD-Foreningen, OCD-nyt

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst