Hundborg

Vær stille, døden banker på ...

Ja, vær nu for en gangs skyld helt stille. Sluk for den evindelige mobilsnak og de utallige SMS¿er. Er du blandt de ældre eller gamle, så hold en pause i dit evindelige navlepilleri og snakken om dine rejser til Langtbortistan. Vær for en gangs skyld ganske stille. Det er døden, der banker på. Det er natten til 18. september, min og min families sorte nat. Min yngste bror Gert og hans kollega Henning Skov Hansen melder over radioen, at de eftersætte en hvid Simca på Amager Strandvej. Da vagthavende havde spurgt, hvem der meldte sig frivilligt til patruljeturen, havde de meldt sig. Og så er det, man spøger: ¿Er det skæbne eller tilfældighed, at de melder sig til denne dødskørsel?¿ De unge er nattefriske og pjatter undervejs. De indhenter Simca¿en, som de stopper, og tænder politibilens projektør, hvorefter de i hht. daværende instruktion bevæger sig ind i lyskeglen som lette ofre for politimorderen, hvis navn jeg aldrig nævner, da jeg synes, han er nævnt mere end nok i visse formiddagsaviser. Til gengæld blev ofrene og de efterladte forbigået i tavshed. Det provokerede mig til at skrive ¿Den store begravelse.¿ Da min bror bevægede sig efter at være blevet ramt, gik morderen hen og likviderede ham kynisk med nakkeskud. Det foregik om natten til den 18. september 1965. Vær stille endnu en gang. Det er natten til den 18. september 1994. ¿Du må ikke slippe min hånd,¿ sagde min elskede til mig, da hun kæmpede den sidste kamp, som hun tabte, mod kræften, den forbandede sygdom. Og midt i denne sorgens nat kom jeg til at tænke på en konkurrence i søndagsskolen i Hundborg i 1930¿erne, hvor jeg vandt et fotografi med duen, der vendte tilbage til Noahs Ark. Teksten under billedet lyder: ¿Hånd, som aldrig slipper, hold mig fast.¿ ¿Vær stille,¿ siger jeg endnu en gang. Lad være med at vække mig af denne drøm i min seng på Amager natten efter den 18. september 2007. Jeg er midt i drømmen, og jeg genoplever det alt sammen, som var det den første og den anden sorte nat. Jeg genoplever det simpelthen alt sammen. Pludselig står min elskede Erna foran mig i drømmen, smuk og appetitlig som altid. ¿Elsker du mig stadig?¿ spørger jeg. Da hun svarer med sine læber mod mine, vågner jeg.