Musik

Værd at vente på

CD Rock The Tears: "Here Come The Tears" Det var næsten ikke til at bære. Én sølle uge før udgivelsen af 1994-mesterværket "Dog Man Star", smækkede guitaristen Bernard Butler med døren og forlod Suede uden at se sig tilbage. Bandet overlevede, men musikalsk uenighed havde splittet endnu et stort sangskriverpar – måske det bedste siden Morrissey/Marr i The Smiths – og der skulle gå næsten ti år med stoffer og dalende kunstnerisk kvalitet, før Brett Anderson i 2003 drejede nøglen om og gav sin gamle makker et ring. Resultatet er The Tears – og det er bedre end man næsten turde håbe på. Sammen med Maka Sakamoto, Will Foster og Nathan Fisher lader det til, at Anderson/Butler igen har fundet en frugtbar platform, hvor de kan lade gnisterne springe frit. Ud af den indbyrdes konkurrence er groet et fremragende album. "Here Come The Tears" er proppet med originale og svimlende guitarmelodier, som kun Bernard kan orkestrere dem, og Bretts croon har bestemt ikke tabt pusten – tværtimod. Kommende single "Lovers" eksploderer i strygere, håndklap og tusindvis af farver, og popformlen fuldendes på "Imperfection", endnu en af Bretts uforlignelige kærlighedserklæringer til det stormfulde parforhold. Simpelthen mageløst. "Ghost of You" starter med et suk, vokser til et skrig og ender i smertende hvisken. Anderson/Butler har haft held til at skrive flere usentimentale ballader, og den her hører klart til blandt de bedste af dem. "Brave New Century" er det nummer, der kommer tættest "Dog Man Star" – mørkt, svulstigt, vredt. Med en pumpende energi, der giver gåsehud over hele kroppen. Og sådan kunne man blive ved. The Tears rammer storformen fra start og "Here Come The Tears" er en fantastisk rockplade, der rigeligt har været ti års ventetid værd. Rasmus Hougaardkultur@nordjyske.dk The Tears: "Here Come The Tears". Bonnier Amigo / V 2 Udkommer i dag