Kunst

Værdier kan ikke knuses

Ønsket om at rejse til et bestemt sted kan ligge og ulme i årevis, inden det kan realiseres.

I otte år har jeg haft lyst til at besøge Mecklenburg-Vorpommern, og læseren kan med rette spørge: "A' hva'?". Det er jo hverken eksotisk eller langt væk, det er faktisk nærmere end Berlin, og der er motorvej næsten helt dertil. Det er ¿ selvfølgelig ¿ kunsten, der trækker. I 2000 viste Nordjyllands Kunstmuseum en udstilling med den tyske kunstner Ernst Barlach (1870-1938). Han blev født lidt uden for Hamburg og boede i de sidste 28 år af sit liv i Mecklenburg, nemlig i byen Güstrow ikke så langt fra Wismar. Da udstillingen blev bygget op i Aalborg, var det et samarbejde især mellem to museer, der er viet Barlachs kunst: Museet i Wedel og museet i Güstrow. Det var mere end 10 år siden "Die Wende" havde fundet sted og Tyskland forenet i én nation; men de kulturelle forskelle på de to museer var stadig mærkbare. De dygtige museumsfolk i Wedel tog têten og sørgede effektivt for lån, skiltning og katalog. De mere underdrejede repræsentanter fra Güstrow førte sig ikke frem, de spurgte til de strategiske forhold i Aalborg - og så gav de sig ellers til at fortælle om "deres" museum og egnen omkring Güstrow. De fortalte hvor smukt landskabet er, med søer, skove, moser, høj himmel og dejlige byer. Hvordan Barlach havde vandret rundt i egnen og om hans atelier, som han ¿ efter et par år i et tidligere pottemagerværksted ¿ byggede 5 km udenfor byen. Det var så smittende, at jeg aldrig har glemt det, og nu var tiden kommet! Nu kalder man Güstrow for "Barlachstadt", og byen er fint renoveret. Det er en glæde at gå rundt i den, både slottet, pladserne, kirkerne og gaderne er istandsat. De hårde vilkår under DDR-regimet har ¿ på en nærmest bagvendt måde ¿ beskyttet den gamle bygningskultur og bevaret mange kvarterer intakt. De engang så afskallede og afpillede huse er sat i stand. Vi bliver mødt med venlighed overalt, turismen er en vigtig indtjeningskilde. Barlach måtte som Nolde opleve at hans kunst blev erklæret for degenereret, hans offentlige udsmykninger blev fjernet og han blev frataget alle ærestitler. Han levede i isolation, men bevarede sin kunstneriske styrke og egenart til det sidste. Et af de smukkeste monumenter, "Den svævende" (en engel), hænger i St. Nicolaus-kirken i Güstrow, det er et mindesmærke over Første Verdenskrigs faldne. Den blev i nattens mørke nedtaget af nazisterne, der omsmeltede den. En ny støbning af skulpturen er genopsat allerede i DDR-tiden, og vi oplevede at det er et valfartsmål for tyske turister. Som kunstner formåede Ernst Barlach at udtrykke de enkleste og dybeste sandheder i sin skulpturer; det så vi allerede i 2000, da hans værker var udstillet i Aalborg. Hans kunst var dejlig at gense; landskabet og byerne var smukke, lyset og foråret fantastisk. Alt, hvad vi var blevet fortalt af museumsfolkene fra Güstrow, var sandt. Hvad de ikke havde fortalt os, var den kærlighed og respekt for Barlachs kunst, de mange besøgende gav udtryk for. Ernst Barlachs kunst og liv står også i dag, 70 år efter hans død, som vidnesbyrd for værdier, der nok kan undertrykkes, men ikke knuses. Nina Hobolth er direktør for Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Kunsthistoriker, altædende kulturforbruger og opsøgende i forhold til både den ældre og samtidskunsten. Har hjemmeboende ægtefælle, tre fraflyttede børn og fem børnebørn.