Værdierne fortyndes

Med enevældens indførelse i 1660 fik kongen uindskrænket magt over kirken. Han fik til opgave at holde danskerne på kirkens rette vej ifølge Kongeloven af 1665.

Danskerne skal dyrke den ene, rette og sande Gud. Jøder blev forfulgt, katolikker blev gjort arveløse. I 1730 blev det lovpligtigt at gå i kirke. Straffen for at lade være var bøde ellers var der gabestokken. De, der ikke ville lade deres børn døbe, blev fængslet på præstens anbefaling. Vi ser nu, at islam holder folk i samme gabestok som enevælden i 1660. Magten samles hos kaliffer og imamer for at holde uvidende stakkels mennesker nede. Profeten Mohammeds kone Aisha forvildede sig en nat ud i ørkenen og var sammen med en ung fyr. Dermed startede en sladderhistorie om dem. Så fik Profeten krampeanfald og svedeture, for Gud havde vist sig i en åbenbaring, hvor han frikendte Aisha, og for at undgå sladder om sig selv anviste Gud, at kvinder ikke må vise deres skønhed for fremmede mænd. Således blev de muslimske kvinders sorte tildækkende dragt indført og millionvis kvinder lider under, især under varm sol. Det er uhyggelige, at mange frivillige underkaster sig uden at vide hvorfor. Jeg så engang en kvinde i en sådan dragt kæmpe for at spise spaghetti. Gud tilgive mig, men jeg kunne ikke lade være med at smile i medfølelse, mens hun kiggede på mig med forlegenhed. Men uheldigvis er vi nu i sekulariseringens og lighedens navn på vej til at nedbryde religionen og dens betydning for os. Vi er stærkt på vej til at fortynde religionens rolle i samfundet, mere og mere, således at vi snart bliver religiøst rodløse. SF's Kamel Qureshi har gjort homoseksuelle ægteskaber til sin hjertesag og angriber folkekirken, som han er ikke medlem af og vil afskaffe gudstjeneste ved Folketingets åbning. Heldigvis har aviserne afklædt ham for hans dobbeltmoral. Man kan sagtens velsigne homoseksuelle personer i kirken, men ligefrem at udføre en rituel ægteskabelig handling og dermed helliggøre det er uanstændigt. Det er et klart symptom på politisk fortynding af kirkens værdinormer. Gud har skabt mennesket, mennesket har skabt religionen, og religionen har skabt fælles værdier. Samfundet kan ikke undvære fælles værdier. Men hvor længe kan et samfund tåle at få sine værdier fortyndet? Vi har ikke ret meget kristendomsundervisning i skolerne, vi gider ikke komme i kirke, børnene bliver ikke døbt, og man vil hellere gå til psykolog end til præsten. Hvor stopper denne glidebane? Politiske partier så sit snit til at markedsføre sig selv religionsfri og fik medvind. At adskille stat og religion er psykologisk rodløshed. Det er voldtægt mod religion og tegn på man er tørlagt for ideer. Kristendommen er en smuk religion i sin helhed, der giver frihed og opdragelse til samvær med hinanden og ansvar overfor hinanden. Det er enestående, at det danske samfund har fundet den religiøse melodi uden "enevældes" tvang. Det må ikke slås i stykker. Lad os bevare den melodi og værne om den, vi skal ikke fortynde den yderligere især nu, i religiøse gnidningstider. Det er en stor opgave for kirken, der ikke bør gå ind i populistiske politiske sager som afviste asylsøgere mv., eller adskille stat og religion. Kirken bør arbejde for at fremme kristendommens religionsforståelse for dig og mig og vores børn. Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfunds debatten, særlig interesse for politik og historie i Danmark og den store verden. E-mail: dhamuofir.dk.

Forsiden