Værdigt og vitalt punktum

Buffy Sainte-Marie

* * * * *

72-årige Buffy Sainte-Marie entrede søndag aften scenen i Skagens badmintonhal og leverede et ungdommeligt, friskt og vitalt show, hvormed der blev sat et værdigt punktum for en festival af noget blandet kvalitet.

Hun gav sine gamle slagere, med bandet fine versioner af ”Up Where We Belong” og ”Until It’s Time For You To Go” samt en mere rusten udgave af ”Universal Soldier” alene med guitaren.

Men der var endnu større musikalske oplevelser gemt i de nye numre fra hendes seneste album ”Running For The Drum”, hvor hun giver endnu et svirp til denne verdens magthavere og økonomiske udbyttere.

Man kan kalde hende frelst og set med danske øjne håbløst politisk korrekt, men det er på den anden side befriende, at konen siger, hvad hun mener uden at bekymre sig stort om salgstal og offentlige reaktioner.

Lige så befriende er det, at hun fuldstændig anarkistisk vælter sig rundt i musikalske genrer uden at kere sig om, hvad der er hot eller not.

Der var flotte svulstige rocknumre, krydret med indianerchant, som ”Cho Cho Fire” og ”Starwalker”, der var folktraditional’en ”Cripple Creek” udsat for sang og mundbue. Der var uforfalsket country i ”I’m Gonna Be A Country Girl Again”, rockabillysangen ”Blue Sunday” samt ”Bury My Heart At Wounded Knee” udsat for sumpet sydstatsrock, så man næsten forventede, at den ville glide lige over i ”Sweet Home Alabama”.

Lars Aare

lars.aare@nordjyske.dk