Værdikamp på bodegaen i Fjerritslev

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tre bodega-stamgæster, tre studier i forfald: Lars Topp Thomsen (tv), Kresten Andersen (th), en virkelig farlig Hans Holtegaard (stående) og den diabolske fremmede, Emmanuel Limal (med hat). Foto: Bent Bach

TEATER Jens-Martin Eriksen: ”Vi venter på Guds rige.” ####¤¤ Man kan diskutere Jens-Martin Eriksens beske ”Vi venter på Guds rige” – og det vil blive gjort. En tragikomedie kan man venligt kalde stykket, men man kan så sandelig også kalde den en moralitet, som man ind imellem er ved at få brækfornemmelser af, når den kaster sig ud i frække overbroderinger omkring begreber som tro og tolerance med alle de korrekte meninger fra for snart så længe siden. Kort fortalt beretter stykket om en udfordrende fremmed, Seth, der dukker op på Fjerritslevs kro med en masse penge og på udkig efter en brud. Han er anderledes, men man ved intet om ham, hans mange penge eller hans tro, og han røber via sine provokerende kontraspørgsmål intet om sig selv. Han stiller spørgsmål til kroejeren og hans to stamgæster: Hvad venter I på? Hvad vil I? Men de venter ikke på noget, og de vil ikke rigtig noget: spille lidt kort uden økonomiske risici, læse ”Gul & Gratis”, drikke en øl og så i øvrigt have fred. Intet bør ændres, men det er netop det, der sker. Seth er som et fremmedlegeme, der med sit ætsende spil har sneget sig ind i det hævdvundne samfundsmønster med sine spørgsmål til værdierne. Og derfor går den lokale bodegasnak. Man er bange for denne ukendte og for det ukendte, så man søger at mistænkeliggøre ham for at styrke egen selvtillid. Man lancerer rygter uden basis, og man argumenterer uden fundament i virkeligheden, men man er trods alle interne aftaler til købs. Seth sætter skel: kroejerens kone forlader etablissementet. Hun er blevet sig sin udbyttersituation bevidst, og hvordan konkurrencen mellem lokalsamfundets repræsentanter og den fremmede ender, skal ikke røbes her. Det er et udmærket team, Peter Schrøder har samlet omkring stykket, som med sikker fornemmelse for atmosfæren og den lokale sprogtone er instrueret af Per Smedegaard med Nikolaj Heiselberg Traps realistiske western saloonmiljø som udgangspunkt. Jørgen Bing er udmærket som den hykleriske, kristne præst med troen i højsædet og kristendommens basis om en sag, valgt i frihed. Spaltningen er iøjnefaldende, når Seths ”ordkløveri” sætter ind. Susanne Heinrich har et sikkert greb om sin forslæbte krokone, for hvem nok pludselig er nok. Hun vågner op og gennemskuer sin mand. Så er der Emmanuel Limals provokerende og irriterende Seth. Det er en anden stil end den, vi er vant til: skarpere, markantere og diabolsk er han i hele sit spil, og dermed danner han en kontrast til de tre selvfede, men ængstelige drønnerter fra lokalmiljøet: Tre studier i forfald: en Lars Topp Thomsen, den skikkeligste af fyrene, der har det mere i munden end i handlingen, en forskræmt stakkel, en Kresten Andersen, der er pumpet op i olm uforstand, og en Hans Holtegaard, der har rollens overskud i sin egen personlige udstråling, og som, da det kommer til stykket og alt er tabt, virkelig bliver farlig. ”Vi venter på Gud” er et provokerende stykke teater, som æder sig ind i publikum og de autoriserede værdier. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Jens-Martin Eriksen: ”Vi venter på Gud” Instruktion: Per Smedegaard Scenografi: Nikolaj Heiselberg Trap Vendsyssel Teater Stykket spilles til 7. maj