Værested med plads

Sind-Huset i Thisted er flyttet ind i en god og rummelig villa på Møllevej, hvor der er plads til rygerum, hvilerum og computerrum

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kaffebrygning er en af de vigtigste opgaver i huset - her er det Jannie Sheila Eriksen med kaffekanden.

- Jeg var ikke fortaler for, at vi skulle flytte. Men det er jo rigtig godt at være her. Der er sådan en god stemning. Sådan lyder det tankefuldt fra Linda Hvass Jensen, der gennem mange år har været tilknyttet Sind-Huset, dels som bruger, dels som ansat i et fleksjob. I lighed med mange af de øvrige 115-120 brugere har Linda gode minder fra værestedet i Vestergade 23 A. Men den epoke er slut, og hverdagen er begyndt i huset på Møllevej 33. Sind-Huset er et anonymt værested for alle, der har behov for socialt samvær med andre ligesindede i rolige og hyggelige omgivelser. Huset på Møllevej, der også omfatter en stor have med terrasse og ildsted, giver bedre udfoldelsesmuligheder end den gamle lejlighed. Cafeen og køkkenet er det naturlige samlingssted, ikke mindst i forbindelse med de faste spisetider. Hver dag er der mulighed for at få morgenmad, frokost eller aftensmad (kun lørdag er der intet varmt aftensmåltid). Læs hele historien i Thisted Dagblad lørdag