Værket er en snak med en træfigur

Stedets Ånd er et møde med en skuespiller og en skulptur

Max Melgaard Glavind
Susanne Sangill og Smertensmanden har kun kendt hinanden i få måneder. Hun har forsøgt at komme på talefod med ham. Foto: Claus Søndberg
Kunst 24. juni 2013 19:16

Kunstprojektet ”Stedets ånd” laves i samarbejde mellem NORDJYSKE Medier og Region Nordjylland, som har støttet projektet med 200.000 kroner. Det er et projekt, som læserne vil opleve i alt 11 gange i løbet af dette år.

Meningen med det hele er, at vi vil udfordre en stribe nordjyske kunstnere. Hver kunstner vil få stillet en lokalitet til rådighed, og ud fra dette særligt beåndede sted skal hun eller han skabe sit værk.

Kurator på projektet er kunstneren Gorm Spaabæk. Det er ham, der udvælger de 11 steder, der skal have kunstnerisk besøg. Det er ham, der udvælger de 11 kunstnere. Og det er ham, der sætter kunstner og sted sammen. Når det er sket, har kunstneren til gengæld frie hænder.

Blandt de præmisser, vi har sat ind, er, at der skal findes et særligt beåndet sted i samtlige regionens 11 kommuner. Samt at kunstnerne skal repræsentere Nordjylland. De skal ikke nødvendigvis bo her, men de skal have tilknytning til regionen.

Kunstnerne vil blive valgt inden for alle kulturens genrer. Det bliver billedkunstnere, forfattere, musikere og meget mere. Og det bliver også en skuespiller.

Alt dette vil du kunne opleve i avisen i år. Hver måned sin kunstner bortset fra juli.

I avisen i dag møder du skuespilleren, instruktøren, forfatteren, kunstmaleren, tangodanseren med meget mere Susanne Sangill. Hun er til daglig kunstnerisk leder af Himmerlands Teater, og den udfordring, hun har mødt, er Smertensmanden i Mariager Kirke.

Vi sender nu ”Stedets ånd” på ferie i juli, men vi vender tilbage igen 22. august.

Det er den dag, Kulturmødet på Mors starter, så derfor sender vi også ”Stedets ånd” til Mors, hvor forfatteren Knud Sørensen udfordres af Øster Jølbys ottekantede forsamlingshus.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...