Tyverier

Værktøj og 50 kilo pølser

Spejdernes Granhytte i Als har igen haft ubudne gæster

Brudte hængelåse og åbne porte var, hvad spejderne lørdag morgen mødte ind til. Privatfoto

Brudte hængelåse og åbne porte var, hvad spejderne lørdag morgen mødte ind til. Privatfoto

ALS:Det må have været nogle særdeles sultne tyve, der natten mellem fredag og lørdag brød ind i spejdernes Granhytte i Als.

Tyvene har nemlig ikke kun stjålet diverse værktøj ved besøget - de har også stjålet ikke mindre end 50 kilo frankfurterpølser, som har en værdi af 3000 kroner.

Og det er desværre ikke første gang, at hytten, som har adresse på Vikingvej 10, har haft ubudne gæster. Det fortæller Palle Sund Kristensen fra Als Spejderne:

- For et stykke tid siden blev der stjålet træ. Måske der er en sammenhæng, begynder han og fortsætter:

- Der er på området spor efter en mindre kassevogn/ladvogn med tvillinghjul. Tyvene har haft kraftigt værktøj med, idet store hængelåse er klippet over.

Har man set noget mistænkeligt ved spejdernes tilholdssted i Als, så må man meget gerne give politiet et kald, lyder opfordringen. Det sker som altid på 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst