Aalborg

Værn om dyr

KATTE:Til Kirsten Felvig, Aalborg, som 7.7. havde et læserbrev i om at halshugge kattekillinger – og blødsødenhed. Det kan godt være, at din tante gjorde det, og at du synes, det er i orden, men man må ikke. Der er heldigvis en ændring på vej. Mange vælger i dag at få deres kat steriliseret. Hvis vi så også kunne få hankatejerne til at få deres kastreret, vil der blive meget færre katte. De, der har valgt at aflevere dem hos Kattens Værn, ønsker vel, at organisationen kan finde et godt hjem, men det er et stort arbejde. Læs din avis, K.F. Der er ikke meget blødsødenhed. Vi må alle gøre en indsats for at værne om både mennesker og dyr. Tove Hermansen Bymarks Alle 44, Hobro