Turisme

Værn om omdømme

Normalt læser jeg ikke de ledende artikler, de er lidt for forudsigelige. En undtagelse er lederen i NORDJYSKE Stiftstidende 22.6. om forholdene i Løkken - man er jo da Løkkenbo. Den skal avisen have tak for. Den er meget præcis. For er jo netop byens omdømme, det gælder.

For nogen tid siden var jeg sammen med gamle seminariekammerater. Og hvad er det første, der spørges om, ikke om familien eller jeg har det godt. Men hvad er det dog, der foregår i Løkken? Og det er ikke den eneste gang, og jeg er ikke den eneste, der har oplevet det. Så giver man måske det svar, at det handler om nogle nye mennesker, som endnu ikke hans sans for byens kvaliteter. Sådan noget tager sin tid, jeg ved det fra mig selv. Eller også giver man et svar, der ikke kan refereres her af hensyn til lovgivningen om injurier. For lunten er efterhånden kort, og der bliver klippet lidt af den, hver gang Løkken bliver nævnt i medierne. I 1970'erne fik jeg en præmie i en nordjysk idékonkurrence. Den daværende amtsborgmester overrakte den med en bemærkning om, at det var godt at se, at Løkken var andet end øl, vand og sand. Allerede dengang var jeg tyndhudet nok til at synes, det var en underlig snak. Løkken havde da Knud Holst, en skole, der var mere end på forkant med udviklingen og ofte konsulteret, og den havde pelsdyravlere, der hørte til eliten. Siden er man blevet stikkende i klicheernes hængedynd, og journalistikken er alt det, journalistik ikke må være: ubegavet, forudsigelig og unuanceret. Det negative om byen er landsdækkende sensationsstof. Men søger man at rette op på det slette image gennem konstruktive tiltag, er der kun tale om lokale begivenheder. Det er, som om der sker en helt programmeret filtrering af nyhederne, hvor medierne er enige om at fastholde det billede, som TV Nord gav for nogle år siden: Vi tog til Løkken i to uger. De første 12 dage var vi fulde. De sidste 2 dage forsøgte vi at blive ædru, så vi kunne komme på arbejde om mandagen. Når det så er sagt, skal det indrømmes, at byen også selv har været leverandør af råvarerne. Kritikken kan ikke rettes mod medierne alene. Løkken er fra gammel tid en handelsby og en fiskerby, og derfor stærkt præget af individualisme. Det rummer en tolerance, der kan nærme sig det pjokkede. Især, når man ikke vil se byen som en helhed, et fællesskab, der kræver en vis selvbegrænsning under en hensyntagen til andre. Og så kræves der en forståelse for den historiske dimension. Engang var Løkken en aktiv fiskerby og travl stationsby. Turismen udfyldte ikke hele året. Den var en måske tilmed en behagelig afveksling, der også gav lidt ekstra penge. Den var til at leve med, selv om man ikke var aktør i turisterhvervet, og det var en selvfølge, at udviklingen skete på de fastboendes præmisser. Men nu er turismen blevet hovederhvervet, der dominerer byen. Det ser også ud til, at der sker en stadig større koncentration af besiddelse, bl.a. inden for restaurationsvirksomhed. Det er en situation, der nok har været under udvikling i mange år, men måske først er erkendt nu. I hvert fald kan man bl.a. af sea tourism-undersøgelsen 2002 se, at befolkningens holdning til turismen ikke er udelt positiv, og man kan konstatere, at de fastboende i stigende grad markerer, at turisterhvervet skal tage hensyn til eller tilpasses byens samlede behov for at være en helårsby. Har man ikke fornemmelse for denne situation og lancerer provokerende tiltag som f. eks. pubcrawl, skal det gå galt, også fordi vi er irriterede og hudløse på grund af mediernes interesse for den slags. Særlig galt bliver det, når konceptet tilmed er forkert. Pubcrawl kan måske bruges i Jomfru Ane Gade eller andre steder, hvor restaurationerne ligger meget tæt, men det dur ikke i Løkken, hvor der er langt mellem de deltagende restaurationer, og hvor det hele skal ske i tætte boligkvarterer. Tilmed løber arrangørerne i en tyndbenet argumentation den risiko at male sig op i et hjørne, hvor man bliver stående, fordi man ikke tør tabe ansigt. Det gør ikke situationen bedre. Men det må de jo strengt taget selv om. Hvad Løkken derfor har brug for, er en klar turistpolitik, der er smal nok til at erkende, at beboerne har krav på en by, man kan leve i, og bred nok til at give plads for en udnyttelse af byens forudsætninger og kvaliteter, sådan som de er givet fra naturens og historiens side. Peter Ussing Olsen, Askevej 1, Løkken. E-mail: peter.ussing@mail.dk