Værnepligten under pres

Alle partier er enige i, at det danske forsvar skal laves om.

Fjenden kommer ikke marcherende til vores grænse i store koloner og derfor er hele ideen om et mobiliseringsforsvar forældet. Det får nu Socialdemokraterne til at lægge op til hårde forhandlinger om værnepligten, hvis de skal være med i det næste forsvarsforlig. - Værnepligten skal suspenderes i den form, vi kender i dag. Hver måneds værnepligt koster cirka 100 millioner kroner, og hvis der var råd, så var det fint, men rammen er de 18,6 milliarder, og hvis man vil det hele, så kommer tingene ikke til at hænge sammen, siger forsvarsordfører Per Kaalund. Forslaget indgår i Socialdemokraternes oplæg til de kommende forsvarsforhandlinger, og med den skærpede tone er der lagt op til hårde forhandlinger. Venstre og de konservative vil godt være med til at begrænse værnepligten til tre måneder, men helt væk kommer den ikke, hvis det står til den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller. - Nej, nej og atter nej. Vi bevarer værnepligten, fordi vi har super meget brug for den. Hvis man fulgte Socialdemokraterne, så får vi et dårligere forsvar, der kan sende færre ud, siger han. Terrorbevogtning Helge Adam Møller er med på at spare penge ved at skære værnepligten ned til tre måneder. Det vil give et godt grundlag for at rekruttere folk til en ni måneders overbygning, og samtidig vil man have en stor gruppe mennesker, der kan træde til, hvis der er behov for det. Han peger blandt andet på, at der i tilfælde en terrortrussel kunne blive brug for at udkommandere en stor gruppe til at bevogte for eksempel Kastrup Lufthavn. Per Kaalund tror dog ikke på, at forsvaret kommer til at mangle folk, hvis værnepligten forsvinder. Hvis politiet kan få nok folk, så kan forsvaret også, mener han. Samtidig afviser han tre måneders værnepligt, som et dårligt kompromisforslag. - Det er at sætte sig mellem to stole. Man kan alligevel ikke uddanne folk på så kort tid. Det afgørende for os er, at vi får en gennemgribende reform og ikke bare en justering, siger han. En trossag Dansk Folkeparti står i den anden grøft. Her lyder parolen, at der ikke er nogen grund til at ændre en succes. - Man skal passe på ikke at ændre fundamentalt ved forsvaret. Jeg kunne forstå, hvis det var en fiasko. Det er underligt, at Socialdemokraterne har mistet forsvarsviljen, bare fordi de er kommet i opposition, siger forsvarsordfører Peter Skaarup, som også er bekymret over regeringens forslag. Dansk Folkeparti vil dog godt være med til at begrænse værnepligten til cirka et halvt år. Preben Bonnén, som forsker i sikkerheds- og forsvarspolitik ved COMPAS Group, Københavns Universitet, mener, at forslagene viser, hvor svær en diskussion værnepligten er. Når det kommer til rekruttering, så er det nærmest en trossag, om værnepligten er en fordel eller ej. Helge Adam Møller mener, at værnepligten bringer forsvaret i kontakt med unge, der så finder ud af, at det lige er dem at blive militærfolk. Preben Bonnén peger på, at der også er undersøgelser, der viser, at mange frivillige finder ud af, at militæret ikke holder, hvad det lover i hvervekampagnerne. Derfor mener han, at et professionelt forsvar er vejen frem. Det handler om at gøre forsvarets værnepligt attraktiv på et fagligt plan, og værnepligten er ikke en forudsætning i sig selv. - Nogen tror, at man får en billigere løsning og et bedre rekrutteringsgrundlag med værnepligt, men det er en misforståelse. Problemet er ikke at rekruttere folk, men at fastholde dem, siger han.