Værnepligtig Korgaard - nu med hårnet

Tiden snegler sig afsted som en tung kampvogn for Korgaard, der nu kan skimte friheden

HVORUP KASERNE: På stue 105 er der gang i fejekosten og den våde klud, for der høres støvleskridt på gangen. Klokken nærmer sig 7.15, hvor der er stueftersyn. Tøjet bliver lagt pænt sammen, og støvlerne kommer på en hurtig skønhedskur. Kim Korgaard er spændt på, hvilken befalingsmand, der tjekker rengøringsstandarden denne morgen. - Det er lige før, at nogen af dem løfter loftsbjælkerne for at finde noget støv, siger Kim Korgaard med et skævt smil. Han har vænnet sig til, at stuen skal skinne hver morgen. Hvis man ikke kan spejle sig i gulvet eller støvlerne, skal det gøres om. - Du skal kunne køre en finger over døren uden at der kommet støv på, fortæller Kim Korgaard af erfaring. Støvlerne på gangen viser sig at tilhøre sergent Christensen, der er stuens favorit, når det gælder stueeftersyn, fordi han ikke er typen, der beder de værnepligtige om at vaske gulvet med en tandbørste. - Giv agt. Stuen ret. - Godmorgen hr. sergent, råbes der højt. Sergent Christensen indstiller den personlige støvradar på stue 105. Han lader fingeren glide hen over dørkarmen, han kigger under sengene og løfter madrassen. Og der er resultat. Han finder støv under en af sengene, og finder et mandeblad under en af madrasserne. En af soldaterne har ikke sovet alene i nat. Senere dukker sergent N. Godthaabs ansigt op i døråbningen. - Mosgaard du skal snart klippes, ellers får du hårnet på ligesom Korgaard. Et hurtigt blik på Kim Korgaard viser, at hårpragten er dækket af et hårnet. Et hårnet han har fået ordre på at bruge. Efter stueeftersyn trædes der an på gangen. En af de værnepligtige har ikke barberet sig. Kort efter får skægstubbene marchordre. Derefter træder sanitetstropperne an på gårdspladsen, hvor de sorte skyer driver forbi. Oversergenten har en vigtigt besked til forsamlingen. Forsvarschefen general H. J. Helsø kommer på besøg dagen efter (i dag red.), derfor skal der være ekstra meget styr på kasernen. Der ser allerede ud til at være styr på sagerne, men Kim Korgaard har i de måneder, han har været i trøjen også bemærket en forandring ved sergenterne. - De er faldet meget mere til ro. De tager mere gas på os, og vi tager mere gas på dem, siger han. Discplinen er knap så hård som i begyndelsen, mener Kim Korggard. Men sådan formulerer sergent N. Godthaab det ikke helt. - Personligt har jeg det sådan, at de godt ved, hvad der er rigtigt og forkert. Efter rekrutøvelsen, der afsluttede rekruttiden, har månederne slæbt sig afsted som en kampvogn på larvefødder for Kim Korgaard. - De ved ikke, hvad de skal sætte os til, siger Kim Korgaard og ser træt ud. Han har været på et 14 dages sygehjælperkursus, og i det hele taget trænet i at blive soldat i sanitetskompagniet. Det er gentagelse på gentagelse af øvelser, så de værnepligtige en morgen vågner op med rutinen. Kim Korgaard er også blevet udnævnt til chauffør, hvis nogle af befalingsmændene skal transporteres rundt. Det passer ham fint, for er der en ting, som man lægger mærke til ved den 20-årige soldat fra Aars, så er det evnen til i alt terræn at tage en pause i ny og næ. Og meget gerne med en smøg i hånden. - Jeg har den holdning, at hvis man får en chance for at sætte sig ned, så gør man det, siger Kim Korgard og griner. Han har desuden været på talsmandskursus og er blevet udnævnt til suppleant for talsmanden. - Det er ikke altid, jeg gider at holde mund, så tænkte jeg, at det var bedst at blive talsmand, så er det tilladt, siger Kim Korgaard, der også har fået et par reprimander for ikke at holde mund. Indtil videre er det ikke den store visdom, han har fået ud af tiden i sanitetskompagniet. - Jeg har lært, hvordan man overlever i en krig, men det kan jeg ikke bruge til noget. Alt det krigsrøg kan jeg ikke bruge til noget. Derfor er den 20-årige begyndt at se frem til en bestemt dato. - 28. maj bliver vi aftrådt til civil, som man så smukt, siger Kim Korgaard og ligner en der drømmer om mission frihed. Tiden i sanitetskompagniet har gjort, at privatøkonomien ikke er finpudset som støvlerne. Dankortet er blevet spærret. Kim Korgaard bruger for alt for mange penge i tutten. - Tiden går for langsomt herinde, så man propper noget i hovedet hele tiden, siger han og tager et hiv af cigaretten. Økonomien har gjort, at han ikke længere er med på den ugentlige tur til Jomfru Ane Gade torsdag aften. Men selvom Kim Korgaard ikke altid sprudler af begejstring, for livet i trøjen. så har han også fået noget postivt ud af opholdet indtil videre. - Man kan se på det på den måde, at når man har prøvet det, så skal man være glad for det arbejde, man har. Det bliver meget lettere, for der er ikke alt det kæft trit og retning, siger Kim Korgaard, der pakkede frosne kyllinger, før han begyndte som værnepligtig. Han er også begyndt at røre sig mere. - Jeg er så småt ved at komme i form, siger Kim Korgaard. De værnepligtige skal i gang med at stille et lille felthospital op, og de læsser udstyret op i nogle lastbiler, der bliver kørt til en gymnastiksal, der danner rammen om hospitalet. Hospitalet skyder op i takt med, at kasserne bæres ind, og befalingsmændenes kommandoer sendes afsted. Hospitalssenge, bårer og kasser med udstyr bliver stillet op under kommando af sergent T. Velin. - I skal kraftdeme lære at høre efter, råber han senere, da ikke alle har fulgt ordren. Måske har udstyret været i brug. På et bord står der, at alle alle brugte journaler og brugte signalblanketter skal brændes. Senere begynder der at kommer patienter ind, der skal undersøges. Kim Korgaard bliver udvalgt til patient og får sin ønskestilling - på langs.