Frederikshavn

Værsgo at skylde...

Tegning Jens Schmidt-Andersen

Tegning Jens Schmidt-Andersen

UKRUDT:En af de mest aktive sprogrøgtere - og utrættelige ukrudtlugere - på disse kanter hedder Ejgil Hansen og bor på Mysundevej i Frederikshavn. Mellem år og dag gør han sig mange iagttagelser rundt omkring i NORDJYSKE Stiftstidende og nærmeste omegn. For eksempel er han faldet over, at stadig flere sætninger rummer udtryk af typen "det er kun lykkes for holdet at score fire mål i denne sæson". Skal det endelig hedde noget i den retning, må det snarere være "det er kun lykkedes for holdet..." - og samtidig hører man stadig flere københavnere (og andre sjællændere) rode sig ud i en sætningskonstruktion som "Det har kun lykkedes for mig én gang i år" eller endnu værre "Jeg har lykkedes med at få det gennemført i år". Den slags udtalelser lugter langt væk af, at københavnerne (m.fl.) er under kraftig påvirkning af et måske nok lidt for tæt naboskab med svenskerne, hvor de jo går og siger "vi har lyckades med"... Som et par andre læsere er Ejgil Hansen i øvrigt faldet over, at nogle har en tendens til at stave et ord som "hævnakt" forkert, nemlig "hævnagt", som om det er noget, man agter at gøre. Agt eller akt Det er det måske også, men "hævnakt" - altså en hævnhandling, en ofte ret voldsom form for tak-for-sidst - er nu engang skruet sammen af ordene "hævn" (gengæld; hævnen er sød) og "akt" (handling), og det kan som nævnt godt være noget, man agter at udføre, men det er og bliver stadig en hævnakt. Med k. Ind imellem kniber det også ganske alvorligt med at finde ud af, hvornår det hedder skylle og skylde. For eksempel er denne avis blevet taget i at bruge vendingen: "De mange affaldsstoffer skal nemlig skyldes ud igen" - og det skal de naturligvis ikke; de skal skylles. Med eller uden en eller anden form for skyllemiddel. Et hus kan være skyllet væk af stormfloden, men i samme øjeblik det har noget med at penge at gøre, så staves verbet med d - så skylder man pludselig huset væk. Man kan skylde penge bort, skylde hos både den ene og anden (Politikens Nudansk Ordbog foreslår såmænd "skylde hos skrædder og skomager" og har dermed afsløret sin alder), og man kan nemt komme til at skylde penge for et stykke arbejde til den lokale vvs-mand, så han igen kan få toilettet til at - nå ja, altså, skylle. Det er rart, hvis vvs-manden (eller tandlægen) efter endt arbejde siger "Værsgo at skylle", men endnu rarere, hvis han siger "Værsgo at skylde"! De og du Som den i hvert fald indtil videre sidste iagttagelse fra Ejgil Hansen kan det nævnes, at han har bemærket, at den gamle - og i manges ører også gammeldags - De-omgangsform er ved at glide ud. - Det er vist ikke mange i dagens Danmark, der bruger De-former, og det kan til tider give sjove udtryk, fortæller Ejgil Hansen. - Forleden betalte jeg ved kassen i et supermarked, og den unge mand spurgte mig: "Vil du have bonen med, hr.?". En ligefrem og samtidig respektfuld tiltale, som man kan more sig lidt over. De-formen er lige så stille ved at dø ud, overmandet af du, som også bruges (alt for) mange steder, hvor skribenten uden tvivl mener "man". Det kan være i orden at sige "Du kan sige dig selv" i stedet for det lidt mere upersonlige "Man kan sige sig selv", men det virker lidt komisk, når en ung kvinde i et interview siger til en ældre mand: "Når du bliver gravid"...