Værste beskæftigelsestal i USA siden krigen

WASHINGTON:I 2008 mistede USA 2,6 millioner arbejdspladser, viste opgørelsen fra regeringen fredag. Det er de værste tal siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Arbejdsløsheden voksede til 7,2 procent i december mod 6,8 procent måneden før. Politikere og børsfolk fulgte med spænding og ængstelse de nye tal, og de understreger på ny den dybe økonomiske krise, USA befinder sig i. Antallet af tabte arbejdspladser i december blev opgjort til 524.000, og det er lidt under, hvad børsfolk havde regnet med. Derimod er arbejdsløshedstallet større end forventet. De internationale børser reagerede negativt på tallene fra det amerikanske arbejdsministerium. En tommelfingerregel er, at der hver måned skal skabes mindst 100.000 nye arbejdspladser for at holde trit med nye arbejdssøgende. - Job-situationen er grim og vil blive grimmere. Der er ingen grund til at forvente ansættelser på noget tidspunkt inden for de næste tre til seks måneder. Vi vil ikke se nyansættelser, før regeringen træder til og handler. Snak gør det ikke, siger Richard Yamarone, der er cheføkonom i Argus Research. Elendige udsigter USA's kommende præsident, Barack Obama, og hans økonomiske hold arbejder i døgndrift for at få en økonomisk pakke klar, som kan stimulere økonomien. Obama advarede i en tale torsdag om, at hvis der ikke handles nu, kan det få katastrofale konsekvenser for USA's økonomi. Arbejdsløsheden vil forblive tårnhøj - mere end 10 procent. Arven fra præsident George W. Bushs regering er et gigantisk budgetunderskud, som ifølge Kongressens budgetkontor (CBO) vil løbe op i 1200 milliarder dollar (6520 milliarder kroner) det kommende år. Og så er den økonomiske pakke, som Obama satser på at få vedtaget inden 16. februar, til formentlig 800 milliarder dollar, endda ikke indregnet som en udgift i CBOs prognose for budgetunderskuddet. Obama håber, at en økonomisk pakke kan sætte gang i fornyelsen af USA's infrastruktur, forny skoler og sætte gang i udviklingen af alternativ energi. Han satser på, at beskæftigelseseffekten vil blive så stor, at det kan blive begyndelsen til genopretningen efter et økonomisk sammenbrud, som nu bredt sammenlignes med depressionen i 1930'erne. Men Obama kan ikke være sikker på at få sin pakke igennem. Mange konservative republikanere er imod, fordi de mener, der er for meget statslig indblanding i økonomien. Demokratiske senatorer er kritiske over, at han vil bruge 300 milliarder dollar på skattelettelser til middelklassefamilier og virksomheder. De frygter, at den dynamiske effekt af skattelettelserne vil være for små, og at pengene kunne bruges andre steder med større effekt./ritzau/