Naturkatastrofer

Værste tørke i 100 år

LONDON: Den værste tørke i et århundrede truer dele af England, advarer eksperter. Kent, der kaldes "Englands have", er ved at tørre ud ligesom Sussex og andre områder i den sydøstlige del af landet, da den tørreste periode siden 1921 dræner grundvandet og vandbeholdninger til under det gennemsnitlige. - Vi befinder os i en alvorlig situation nu, hvor både miljøet og vore vandforsyninger er truet, sagde Barbara Young fra det britiske miljøagentur i weekenden. I en ny rapport advarer agenturet om, at "den kommende sommer kan medføre en af de værste tørker i de seneste 100 år". /ritzau/AFP