Vært ved DM for tredje år i træk
Frederikshavn Rideklub er DM-værter tredje år i træk

Lørdag afvikles de indledende klasser. Søndag er der finaler. Foto: Kim Dahl Hansen
FREDERIKSHAVN:Dansk Rideforbund er krævende, når det handler om afholdelse af et Dansk Mesterskab.
Men trods skrappe krav kan Frederikshavn Rideklub på Donbækvej for tredje år i træk være stolte af at være vært ved et DM i ponydressur for klubhold.
- Vi får at vide, at vi har nogle gode forhold. For eksempel er der også mange, der roser vores naturskønne omgivelser, siger bestyrelsesmedlem i Frederikshavn Rideklub, Christine Lunde, der oplyser, at der bliver knoklet hårdt for at leve op til rideforbundets krav.
Således har en lang række frivillige arbejdet i flere måneder, og flere har taget fri for arbejde.
I ponydressur ligger den maksimale aldersgrænse ved 16 år, og fredag og lørdag afvikles de indledende klasser.
Fra omkring middag søndag er der finaler.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.