EMNER

Værtindefunktion i den lokale bank

Thomas Krage fra Jyske Bank brød igennem det brune papir. Foto: Kurt Bering

Thomas Krage fra Jyske Bank brød igennem det brune papir. Foto: Kurt Bering

NY HJØRRING: I går morges blev flere måneders hemmelighedskræmmeri i Jyske Bank brudt. Det skete, da bankdirektør Thomas Krage i afdelingen i Hjørring brød gennem det papir, der har skjult et helt nyt koncept. I 120 afdelinger over hele landet arbejder efter i dag på en ny måde - heraf er der otte afdelinger i Ny Hjørring Kommune. - Der er mange, der har spurgt os, om vi da ikke lige har bygget om. Og det er da rigtigt, at det var i 1996 vil gik væk fra kontormiljøet og fjernede skrankerne, men allerede i 2004 begyndte en lille gruppe i banken at arbejde på en videreudvikling, siger Thomas Krage. Det hele har været omgærdet af hemmelighed. Først 20. maj blev medarbejderne orienteret om det nye koncept. Man har ikke engang kunnet søge de folk, der skal bemande den nye Spørg Bar - en slags værtindefunktion. Der er blevet hyggeligere i banken. En række stole og sofaer indbyder til, at man sætter sig og læser og nyder en kops friskristet kaffe. Skal man tale med sin rådgiver, kan man vælge mellem en række mødelokaler, der har navne som Rejsen, Stuen, Scorerummet eller måske Børsen. Alle har deres helt eget særpræg. Ved indgangen til banken er der lagt ”et hav med guldfisk” - rengøringsassistenten var helt nervøs for, om hun kom til at støvsuge dem op!