Tylstrup

Væverne gentager populær tur til det gamle mejeri

ØSTVENDSYSSEL: Vævekredsen for Østvendsyssel er en aktiv og stor kreds, og de indleder efterårssæsonen lørdag den 27. september med en tur til Vævegården i Tylstrup og Børglum Mejeri der viser dækketøj, keramik, glashåndværk og så selvfølgelig egen produktion. Sidst man var på denne tur fik medlemmerne en stor rundvisning på Vævegården, og det var da helt oplagt at det skulle prøves igen. Der skal tilmeldes senest onsdag den 17. september, da der skal aftales privat kørsel.