”Vagt” slap for fængsel

31-årig mand fik betinget straf for deltagelse i mislykket olietyveri

Politiet konfiskerede trailerne med tromlerne, som blev brugt ved tyveriforsøget. Arkivfoto: Peter Mørk <i>Foto: Peter Mørk</i>

Politiet konfiskerede trailerne med tromlerne, som blev brugt ved tyveriforsøget. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

THISTED:En 31-årig mand fra det nordlige Thy slap i retten i Thisted lige akkurat for at skulle afsone tre måneders fængsel for deltagelse i et mislykket tyveri af fyringsolie.

Gode personlige forhold, fast job og gode udtalelser fra Kriminalforsorgen betød, at dommeren kunne gøre dommen betinget af bl.a. 50 timers samfundstjeneste.

Den 31-årige var en aften i maj gået med til at holde vagt uden for savværket ved Søholt ved Vester Vandet, mens et par tvillingbrødre gav sig i kast med at pumpe fyringsolie op i medbragte tromler. Men et par patruljevogne fra politiet dukkede op, og den 31-årige blev anholdt. Tvillingebrødrene tog flugten, men blev anholdt i Klitmøller.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.