Skolevæsen

Vagtskifte i skolegården

Ole Saabye Ottosen blev hængende på "det dødsyge sted" i 45 år - nu tager Anette Jensen over som inspektør

FREDERIKSHAVN:Højst tre år. Så skal jeg væk fra det dødsyge sted, tænkte han. Lettere modstræbende lod Ole Saabye Ottosen sig overtale til at tage et lærerjob på noget, der hed Bangsbostrand Skole i en fjerntliggende provins højt mod nord, noget de kaldte Frederikshavn. Ole var nyuddannet fra det kongelige danske statsseminarium i Ranum, blot 21 år gammel og skulle tre måneder inde i det nye skoleår ind som soldat. Der var lærermangel, og skoledirektør Th. Andersen fra Frederikshavn var taget til Ranum for at lokke de unge seminarister nordpå. Lokkemidlet var kvart løn i de 18 måneder, soldatertiden varede. Et tilbud, man som ludfattig seminarist ikke kunne sige nej til. Den første tid i Ranum havde Ole boet på et loftsværelse over en lade. Tapetet var den eneste isolering. Om vinteren frøs det 21 grader, så hver anden weekend tog han de 60 km hjem til familien i Aalborg - på cykel. Først blandt ligemænd Det var i det Herrens år 1958 - for snart 45 år siden. Og han sidder der endnu, lidt endnu. Ole Saabye Ottosen blev så glad for "det dødsyge sted", at han blev hængende, men den 31. marts er det slut. Inspektøren på byens største skole takker af. - Førstemand blandt ligemænd, siger Ole Saabye om inspektørens rolle - men rollen har ændret karakter med tiden. Det samme har omgangstonen og lærernes plads i samfundet. I starten sagde de De til hinanden og var på efternavn. Børnene stod på række i skolegården. De ulydige kom "under uret". Spanskrøret var tilladt - og blev brugt. Læreren var en autoritet. - Som inspektør var man regelstyrer. Når fagfordelingen var på plads, kørte det stort set af sig selv. I dag er en lang række opgaver lagt ud til den enkelte skole. Inden for et økonomisk råderum har vi frie hænder og utrolige muligheder. Det er spændende, men også krævende, siger Ole, der i dag forhandler løn med syv fagforbund og ved alt, hvad der er værd at vide om lønsumsstyring, Ny Løn, feriepenge, lønrammer og hvad ved jeg. Alene at finde en dato hvor alle kan mødes ... Lige på og hårdt - Jeg havde matematik og fysik som liniefag, men som ny lærer måtte vi tage det, vi kunne få. Vi havde alle 37 timer plus en del overtimer - og så havde jeg 10 timer om ugen på Handelsskolen, husker Ole, der blev kastet ind i jobbet uden nogen form for vejledning endsige information om, hvilke klasser, han skulle starte med. Således fandt han selv - efter et par lektioner - ud af, at han blandt meget andet havde fået en af skolens hjælpeklasser. Fra sin seminarietid var han heldigvis vant til lidt af hvert. Praktiktiden foregik på landsbyskolen i Kølby, hvor Ole var eneste lærer til at klare de 71 elever. I begyndelsen var lokalbefolkningen imponeret over den unge lærerstuderende, der som den første kunne holde alle ungerne indendøre i den stråtækte, men det holdt kun til en aften, hvor de lokale manglede en fjerdemand til et slag whist. Ole undskyldte sig med, at han skulle forberede sig til dagen efter. - Forberede dig? Jamen, er do ikke rigtig lærer ... Fri om lørdagen De glade 60ere bød ikke alene på velstand, kildeskat og forbrugsgoder, men også friere omgangsformer, ungdomsoprør - og lørdagsfri. Folk fik fjernsyn og biler. I Bangsbostrand gik eleverne i demonstrationsoptog ud til Knud Uggerhøj. Ud over at sælge de nye statussymboler til Familien Frederikshavn var Uggerhøj formand for skolekommissionen - og som nogle af landets sidste fik de frederikshavnske skoleelever lov at holde fri om lørdagen. Medspillere Det var dengang. I dag sidder førstemanden blandt ligemænd for bordenden og forsøger at få alle til at spille samme vej. - Lærerne skal være medspillere. Først den dag hele medarbejdergruppen fungerer som en helhed, får du en god skole. Man skal ikke tro, at man kan løse alverdens opgaver, men vi skal bevare optimismen og dynamikken. Det var svært, da man indførte tælleriet og lærernes arbejdstid skulle gøres op i A-, Ø- og F-tid. - Man gjorde lærerne til lønarbejdere. En trist mentalitet. Mennesker trives bedst under frihed med ansvar, siger den afgående inspektør - der har lært at vælge sine problemer med omhu. - Du skal kæmpe for det, der er noget værd og ikke bruge krudtet på petitesser. Som leder skal man turde træffe beslutninger. Se problemerne i øjnene, få dem op på bordet og løse dem. - Mentalt kan jeg ikke sige mig fri for at tage arbejdet med hjem. Vi hænger sammen som mennesker. Arbejdsliv og privatliv er nøje forbundet. For mig har det altid været levetimer mere end arbejdstimer.