Tyverier

Vaklede væk fra stjålen bil

Politiet leder efter mand, der forsvandt fra sjålet bil

KRASTRUP:En eftersøgning med hunde gav intet resultat, da politiet tidligt efter midnat søndag eftersøgte en mand, der var set vakle fra en stjålet bil. Bilen - en sort Golf - var forulykket på Løgstørvej ved Krastrup, og udsagnet fra et vidne fik politiet til at antage, at manden meget vel kunne være beruset. På forhånd kunne man ikke udelukke at det kunne være en skade, der fik manden til at vakle, og der var således gode grunde til at søge at finde ham i det råkolde vejr. Der venter manden mindst en sigtelse for biltyveri, når han findes, og muligvis en for spirituskørsel, hvis man kan påvise det.