Valencia fyrer træneren efter ydmygelse

Få timer efter et 2-5-nederlag på hjemmebane til Real Sociedad har Valencia fyret træner Mauricio Pellegrino.

Valencia fyrer træneren efter ydmygelse

Den spanske storklub Valencia har lørdag aften fyret træner Mauricio Pellegrino få timer efter en ydmygelse på hjemmebane til Real Sociedad.

Gæsterne kunne rejse hjem med en sejr på 5-2, og ledelsen i Valencia valgte at reagere med det samme.

- Vi har udvekslet synspunkter og har besluttet at fyre Pellegrino, oplyser præsident Manuel Llorente gennem Valencias officielle Twitter-konto.

Nederlaget til Real Sociedad kommer efter et skuffende efterår for Valencia, der blot indtager en placering som nummer 12 i Primera Division.

Klubben er dermed langt fra målsætningen om at true Barcelona, Real Madrid og Atlético Madrid i kampen om mesterskabet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.