Valencia-træner siger stop efter fiasko

Ernesto Valverde vælger at stoppe i Valencia, som mistede Champions League-plads i sidste spillerunde.

Valencia-træner siger stop efter fiasko

Ernesto Valverde er færdig som træner for den spanske fodboldklub Valencia.

Det siger Valverde selv, efter at Valencia lørdag aften skuffende sluttede sæsonen i Primera Division af med at miste fjerdepladsen - og dermed adgang til Champions League-kvalifikationen.

- Der har været for mange udskiftninger i administrationen på det seneste. Til sådan en grad, at hele situationen er meget forvirrende.

- Alle ville have mig til at blive. Dette er en svær beslutning, men det er den rigtige, siger Valverde ifølge nyhedsbureauet dpa.

Valencia tabte 3-4 til Sevilla, og da Real Sociedad samtidig vandt 1-0 over Deportivo La Coruña, røg Valencia ned på femtepladsen. Den giver blot adgang til Europa League. Real Sociedad snuppede den vigtige fjerdeplads i stedet for.

Valverde kom til Valencia i november sidste år.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.