Lokalpolitik

Valg aldrig ligegyldigt

Et valg er aldrig ligegyldigt! Hverken det personlige valg eller valget i forbindelse med samfundets udvikling. Man vælger noget ¿ og samtidig vælger man andet fra.

¿Det er udviklingen¿, siger nogle om ¿udviklingen¿ og lyder selvopgivende. Ja, det lyder næsten, som om den er en naturlov, der ikke kan ændres på. Men det er ikke rigtigt. ¿Udviklingen¿ kan ændres gennem valg: Synes man, den er god, kan man støtte den. Er man uenig i den, må man gå imod den og stille alternativer. Vi har et valg. Regeringen har gjort det godt, for den har trukket Danmark kraftigt i retning af dens egen ideologi. Men er det en ¿god¿ udvikling, og ønsker vi mere af den? Det er også et valg! Selvom mange ikke mærker forskellen i dagligdagen, er der skabt rigtig mange grundlæggende ændringer de seneste år. Også ændringer, der for alvor først vil slå igennem på lang sigt. Derfor virker de måske ¿uskyldige¿ i dag. Ja, mange overser måske at man faktisk kunne have valgt noget andet. Nogle af de største ulykker i historien er sket, fordi mennesker traf enkeltvalg uden at se sammenhængen. Hvert enkelt skridt kunne se nok så uskyldigt ud, men mængden af skridt førte i en katastrofal retning. Forfatteren Peter Fogtdal har skildret det så intensivt og godt i romanen ¿Flødeskumskrigen¿. Træffer man enkeltvalg uden retningssans, går det galt. Er det det, der er ved at ske? Et af de væsentligste punkter er, at tal, grafer og konkurrence er kommet i top. Vi skal arbejde mere, derfor skal skatten ned. Kommunalreformen er en centralisering, der er til at mærke. Det er mere effektivt siger man ¿ og glemmer i samme åndedrag den menneskelige kontakt, der fjernes. Udsatte grupper bliver først sat til side ¿ så presset ind igen. Ældre skal ikke have valgmuligheder, derfor skal efterlønnen væk. ¿At være på¿ hele tiden er blevet et mål i sig selv. Derfor jages vi af e-mail, mobiltelefoner og fyldte kalendere. Vil nogle ikke bruge os hele tiden er livets mening åbenbart ophørt. At være ¿kendt¿ er vigtigere end holdninger, hvilket den igangværende valgkamp viser. Men vil et ¿kendis-Folketing¿ være bedre end et ¿holdnings-Folketing¿? Jeg tvivler. Alt sammen opstår fordi dagsordenen handler om penge, velstand, indkøb, karriere, succes og effektivitet. Men er det en god udvikling? Tænk, hvis børn og familier fik mere tid sammen! Tænk hvis miljø og fremtidig sundhed blev sat i stedet for nutidig grådighed! Tænk hvis man fik en mere social stabilitet i verden! Tænk hvis tabuerne og fordommene blev formindskede! Tænk, hvis vi i et kristent land lod os lede mere af Jesu Bjergprædiken! Vi har valget! Vi skal tage stilling til om ¿udviklingen¿, ¿tidsånden¿ skal køre os i tal- og penge retningen eller om mennesker og kvalitet skal være i højsædet. Derfor er valget, vi træffer, ikke ligegyldigt ¿ hverken, når vi træffer det for os selv eller når vi træffer det for samfundet. Jeg har fået så megen erfaring i livet, at jeg ved, at et valg, der er godt for mig ikke er nok. Valget skal også være godt for andre. Livets bestemmelse er at leve med og for andre mennesker. At sidde på en øde ø eller midt i en ørken ville give os den totale frihed. Vi skulle ikke tage hensyn til nogen. Men det ville også give os den totale ensomhed og ligegyldighed. Ville vi blive lykkeligere af det? Jeg tror på, at et menneske, der har fundet sine egne værdier, men samtidig føler ansvar for fællesskabet, er et lykkeligt menneske. ¿Det er ikke godt for mennesket at være alene¿. Men det er selvfølgelig også et valg. God valgkamp! [ Peter Duetoft bor i Sindal, er historiker og har været folketingsmedlem (CD) 1988-2001 og i flere omgange landsformand for CD. I dag medlem af Socialdemokraterne. Arbejder som konsulent, bl.a. ved FN- og EU-demokratiprojekter i udlandet.