Valg blokerede vejen til aftale om modulvogntog

Uden et valg var forligskredsen trådt sammen for at finde pengene til forsøg.

Jens Fogh-Andersen,
Hanstholm Havn risikerer at blive hægtet af transportvejene, hvis havnen ikke er med i forsøget med modulvogntog allerede fra første færd - i lighed med blandt andre havnen i Hirtshals. Sker det vil det koste både arbejdspladser og tabte indtægter. Arkivfoto
EMNER 1. november 2007 21:37

Sagen om Hanstholms muligheder for at blive del i forsøget med kørsel med modulvogntog har i de seneste dage udviklet sig til et varmt emne på den lokale valgscene i Thy. Paradoksalt nok er det folketingsvalget, der er årsag til, at forligspartierne ikke har haft mulighed for at træde sammen og finde de 50 millioner, som der var enighed om at få på plads ud over de 85 millioner, der ellerede er afsat til grundforsøget om kørsel med modulvogntog. - Der er ikke tale om, at forligskredsen har aflyst en aftale om, at Hanstholm sammen med nogle andre havene og transportcentre også skulle med i forsøget med kørsel med modulvogntog. Der er bare sket det, at folketingsvalget er kommet på tværs af de drøftelser, der var lagt op til, siger Venstres Torsten Schack Pedersen, der opstiller i Thisted-kredsen. Bred opbakning Torsten Schack Pedersen peger på, at hvis tingene var kørt ad den slagne forhandlingsvej, skulle forligspartierne - og det er samtlige partier på nær Enhedslisten - på nuværende tidspunkt være i gang med at finde pengene til at sikre Hanstholms deltagelse i forsøget. - Vi står med en sag, der er bred politisk opbakning til. Det må transportministeren gøre sig klart, ligeså vel som partierne indbyrdes må være opmærksomme på, at de også har en aktie i af få denne del af noget forligsstof på tværs, siger Torsten Schack Pedersen som håber, at det flertal der var før valget blev udskrevet for at finde pengene, også er indstillet på at finde dem, når valget er afgjort. - Sagen er vigtig for Hanstholm, og når der var enighed om at udvide forsøget til også at omfatte Hanstholm er det en beslutning, som har mange fædre. Inden kan sige, at de har patent på løsningen, så vi har hver især en forpligtelse til at stå skulder ved skulder, når pengene skal findes, siger Torsten Schack Pedersen. Modulvogntog er særlig store lastvognstog, hvis muligheder for at rulle på de danske landeveje skulle afdækkes gennem et forsøg, som i det første oplæg ikke omfattede Hanstholm, men blandt andet de nordjyske havne i Hirtshals og Frederikshavn, som begge har direkte forbindelse til motorvejsnettet. I Hanstholm samt i en række andre havne og transportcentre, som ikke var omfattet af forsøget, gav det frygt for at blive hægtet af udviklingen på transportsiden, hvis forsøget alene blev gennemført for en mindre gruppe havne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...