Valg: Kom og mød kandidaterne

NORDJYSKE Medier sætter fokus på valget til Europa-Parlamentet. Du kan komme og møde kandidaterne til et debatmøde

Arkivfoto: Claus Søndberg
EMNER 19. maj 2014 14:59

NORDJYLLAND: Otte partier og lister dyster om 13 danske pladser i Europa-Parlamentet. Søndag 25. maj vælger vi, hvem de danske mandater skal tilfalde.

Torsdag 22. maj kl. 18.30- ca. 21 kan du i kuppelsalen hos NORDJYSKE Medier, Langagervej 1, Aalborg Øst møde repræsentanter for partier og lister til et offentligt møde om EU.

Hvad er din vision for Europa, spørger vi kandidaterne. Panelet bliver i første runde udspurgt af en tidligere

journalist, der i dag selv sidder centralt i EU-systemet, EU-kommissær Connie Hedegaard.

Bagefter får også du mulighed for at spørge kandidaterne.

Mød op til en spændende aften om EU.

Er du forhindret i at deltage, men har et spørgsmål, du gerne vil have bragt ind i debatten med kandidaterne, kan du – senest onsdag 21. maj – sende det til eukandidater@nordjyske.dk

Panelet består af:

Ole Christensen, Socialdemokraterne

Jens Rohde, Venstre

Ole Nors, Folkebevægelsen mod EU

Teis Volstrup, Socialistisk Folkeparti

Morten Thiessen, Konservative

Rikke Karlsson, Dansk Folkeparti

Christian Kjølhede, Radikale Venstre

Desuden er Liberal Alliance også inviteret til mødet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...