Valg på alle hylder?

Når det sidste ord er sagt, den sidste blomst er købt, det sidste kort er skrevet, og den sidste tåre er grædt, og venskabet, familieskabet eller ægteskabet kørte af sporet, kan man vælge flere veje.

Aalborg 1. september 2005 21:32

De fleste mennesker har oplevet, at der var relationer som ikke kunne vare ved, af den ene eller den anden grund. Måske tårnede løgnene og bedragene sig op, så ærlighed og kærlighed mere blev undtagelsen end reglen, eller konkurrencejag om magt, penge og prestige, endte med at tage pusten fra alle. Karateristisk for de nære relationer i vor tid, er, at det i stor udstrækning er almindeligt og legitimt at vælge dem til og fra. Relationer bliver langt hen ad vejen ligesom forbrugsvaner og uddannelsestiltag et led i det senmoderne menneskes, selvrefleksive identitetsprojekt, som den engelske forsker Anthony Giddens, udtrykker det, især i forbindelse med uddannelsesvalg. Med andre ord: Hvad passer ind i mit identitetsprojekt? Hvilke mennesker ønsker jeg at omgive mig med? Hvilke forbrugsmønstre ønsker jeg at blive identificeret med? Hvilket uddannelsesmiljø matcher jeg, osv.? Alt kan i princippet vælges eller fravælges. Ting bliver tydelige når vi betragter ungdomskulturen. Thomas Ziehe fra universitetet i Hannover, ser skift i kulturen fra f.eks 70'ernes unges opgør med traditioner og finkultur og erobring af voksenlivets hemmeligheder, til vor tids unges håndtering af valg på alle hylder, som det dominerende træk. Selv oprør mod systemer eller autoriteter bliver en valgmulighed på lige fod med alle andre mulige valg for unge. Unge er i dag et spejl af en voksengeneration, hvis fokus i stor stil er en subjektiv indreverden. Og den såkaldte finkultur er et tilbud på lige fod med al anden kultur. Og Ziehe konstaterer tørt, at langt ind i de sociale magteliter, kan man i dag tillade sig at lægge afstand til finkulturen, uden at det skader karrieren. Autoriteter og absolutter som religiøse og politiske overbevisninger, er for mange afløst af en indrestyret selviagttagelse og begær efter accept af sig selv, i kraft af de andre. Tendenserne ses i skole- og uddannelsessystemets rækker, og i forvaltningen heraf. Thomas Ziehe ser tendenserne som yderst dobbelttydige, men konkluderer dog, at de mange valg for de unge, kan ende i enten selvbemyndigelse eller selvtrivialisering. Bemyndigelse af sit eget liv, har altid været målet for ungdomslivets vej til voksenverdenen, men bliver trivialisering facit for flertallet af unge, hvis Ziehe har ret, er det måske på sin plads at skole- og uddannelsessystemets forvaltere som modvægt, forsøger at internationalisere karaktersystemer og at etablere kanons i kulturfagene dansk, historie og kristendom. Hvem skal ellers sikre, at der overhovedet er nogen som ved, at der findes en kulturarv? Og at der findes internationale standarder for viden og kompetencer. Lederen af Center for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan understreger i sine analyser af fremtidens valg og muligheder, at alle i det danske samfund kan købe f.eks. mærkevarer, men forskellen består i hvilke varer du køber og hvor du handler. Den nye købegruppe, såkaldte heavy spenders handler f.eks. i Milano i The Golden Triangle og spiller ikke golf mere, som nu er blevet en folkesport, men køber måske en motorcykel til en kvart million for at realisere drenge- eller pigedrømmen. Er det virkelig rigtigt, at penge betyder så meget og kultur så lidt? Maria Madsen, Myrdalstræde 227, Sdr. Tranders, er stud. cand. mag. på Institut for Læring, Aalborg Universitet. Beskikket som censor på Pædagoguddannelsen i bachelorprøven og i afsluttende værkstedsfag. Foredragsholder i kunst-og designhistorie. E-mail: markar14@hotmail.com

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...