Valg skal gøre Bosnien stabilt

Chance for tilmærmelse til det øvrige Europa

EMNER 6. oktober 2002 08:00

SARAJEVO: Det tidligere krigshærgede Bosnien havde lørdag et valg, der betragtes som afgørende for, om befolkningen foretrækker vestligt orienterede reformkræfter, som forsøger at bilægge etniske stridigheder, eller traditionelle nationalister. Over to millioner bosniere har stemmeret. Fredsudsendinge ser præsident- og parlamentsvalget som Bosniens bedste mulighed for at tilnærme sig resten af Europa og få del i velstanden, inden omverdenens tålmodighed, bistand og opmærksomhed er opbrugt. Muslimer, serbere og kroater gik til stemmeurnerne i den bosniske hovedstad, Sarajevo, og andre steder i landet, som i årene 1992-1995 var plaget af krig mellem befolkningsgrupperne. Valget gælder en fireårig periode. Internationale donorer, som har understøttet Bosnien med omkring fem milliarder dollar (37,9 milliarder kroner) siden fredsaftalen, venter, at landet derefter kan stå på egne ben. Både EU og USA har ladet forstå, at hvis vælgerne foretrækker de samme nationalistiske partier, som førte landet ud i krig, risikerer det økonomisk isolation, stagnation og fiasko. Vælgerne skal sammensætte det centrale parlament, det kollektive præsidentskab og forsamlingerne i de to delvist selvstyrende enheder, nemlig den muslimsk-kroatiske føderation og den serbiskledede Republika Srpska. I den bosnisk-serbiske enhed skal vælgerne også udpege en præsident, mens den muslimske-kroatiske del skal vælge deputerede til distriktsforsamlinger. Meningsmålinger viser, at nationalister formentlig vil bevare grebet om Republik Srpska, mens der er gode muligheder for, at moderate kan etablere en ny, reformvenlig regering efter valget i føderationen. En skrøbelig reformvenlig gruppe, Alliancen for Forandring, fik magten efter valget i 2000, men koalitionen bestående af 10 partier, som blev dannet efter udenlandsk pres, er gået i opløsning det seneste år. Mange bosniere er skuffet over, at til trods for, at vælgerne pegede på reformkræfter for to år siden, befinder landet sig fortsat i dyb økonomisk krise. Arbejdsløsheden er på omkring 40 procent, og gennemsnitslønnen er på 250 euro om måneden (1860 kroner). Uanset om de synes om det eller ej, skal alle etniske grupper finde ud af at dele magten i henhold til vidtgående forfatningsændringer, som blev vedtaget i marts på kraftige internationale opfordringer. EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, har betegnet valget som det vigtigste siden krigen, som kostede 200.000 mennesker livet som følge af blandt andet etniske udrensninger. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...