Valg uden flæsk
[/18 grå] Rådmanden er nu gammel nok til at stemme
NØRRESUNDBY: Dagens ret burde have være valgflæsk og gule ærter, men gæsterne i cafeen på Aktivitetscentret Vestergade 22 i Nørresundby, måtte nøjes med fisk i fad.Det var også den eneste smutter, da da i går blev stemt om de fem pladser i Ældrerådet i Nørresundby. Over hele kommmunen blev der stemt til i alt 13 ældreråd.Udenfor markerede et par dannebrogsflag, at tirsdag var en ganske særlig dag, og en seddel på døren kundgjorde, at det var Valgsted Vestergade, folk trådte indenfor i.Vælgerne mødte op i pænt tal, så der var travlhed hos Henrik Jensen fra kommunen og kandidaten Lissy Olsen, der tog imod valgkortene. I et lokale ved siden af passede en af de andre kanditater, Maja Larsen, på, at det gik rigtigt for sig, når der skulle sættes kryds ud for en af de 12 personer, der i Nørresundby kandiderede til det lokale ældrerådet.I Nørresundby var der mulighed for at sætte sit kryds på seks forskellige valgsteder. Alle steder stod to kandidater og en enkelt kommunalt ansat for at valget blev afviklet efter bogen.Over vandene svævede områdechef Lars Nøhr, hans sekretær Mette Ranum og den nuværende ældrerådsformand Peter Brøchmann Sørensen. De var dagen igennem på besøg på de forskellige valgsteder.Lars Nøhr var meget optimistisk på valget vegne. - Vi skal meget gerne over 20 procent, sagde han. Og både den første prognose og antallet af vælgere, der havde sat krydset i hjemmet, gav grund til optimisme.- Sidste gang var der fire vælgere, der stemte derhjemme. I år har der været omkring 30, fortalte han.Lars Nøhr har fornemmet støt stigende interesse for ældrerådets arbejde. Og uden at have regnet gennemsnitsalderen på kandidatlisten igennem, så mener han, at den er faldet i forhold til sidste gang. Den yngste kandidat på listen var 55 år og den ældste 73 år.Ældrerådsformand Peter Brøchmann Sørensen,77 år, havde valgt ikke at stille op denne gang.- Jeg har været med i otte år, så jeg synes, rådet trænger til nye kræfter, fortalte han.Han har været meget glad for de otte år i ældrerådet - heraf de sidste fire som formand.- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med forvaltningen. Og der er blevet lyttet til os.Han havde også kun rosende ord til overs for byrådets repræsentant i ældrerådet i Nørresundby - den konservative Anni Kjeldgaard.Hun er nu blevet ældre- og handicaprådmand, og hun dukkede selv op ved middagstid for at afgive sin stemme. Det var i selskab med hendes mand Orla Kjeldgaard, der i dagens anledning fungerede som chauffør og kørte hende rundt til samtlige 39 valgsteder i kommunen. Så hun kunne komme indenfor og hilse på.Det var første gang hun selv prøvede at stemme til et ældrerådsvalg.- Og hvem skal jeg dog stemme på. Jeg kender dem jo allesammen, konstaterede hun, inden hun gik i enrum for at sætte sit kryds.- Det her er et meget vigtigt valg. Også vigtigere end folk tror, sagde hun.- Det er ældrerådene, der skal rådgive os i ældre- og handicapudvalget, så vi gør tingene ordentligt.- Vi kan ikke foretage os noget nyt på ældreområdet, uden at ældrerådene bliver hørt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.