Valg vundet af Nordjylland

Så blev valget overstået¿. Og Nordjylland vandt! Gode resultater kommer ikke af sig selv. Det ved de fleste danskere.

Erhvervspolitik 2. december 2007 19:13

Det var valgresultatet en god bekræftelse på. Nordjylland skal specielt glæde sig over, at Venstre og Konservative ¿ igen ¿ har fået styrke til at forme landets regering. Det er en væsentlig forudsætning for, at de gode tider for vores landsdel fortsætter i de kommende år. Vi ved, at Nordjylland bliver først og hårdest ramt, når det går dårligt for Danmark. Det har vi set så mange gange. Derfor bør erhvervslivets rammebetingelser, globaliseringen og den nordjyske beskæftigelse spille en afgørende rolle i enhver nordjysk valgkamp og enhver diskussion om Nordjyllands fremtid. Vi har særligt meget på spil. Men valgkampen viste, at oppositionen slet ikke har forstået, at det moderne danske velfærdssamfund bygger på to solide ben: Både en dynamisk offentlig sektor OG et dynamisk erhvervsliv. Socialdemokratiets og venstrefløjens valgkampagne var en meget ensidig overbudspolitik med den offentlige sektor for øje, mens man helt havde ¿glemt¿ erhvervslivet og de private arbejdspladser, som er en helt afgørende forudsætning for vores velfærd. Både nu og i fremtiden. For Socialdemokratiet & Co. handlede det udelukkende om at overbyde den kvalitetsreform, regeringen har fremlagt og inviteret hele Folketinget til samarbejde om. Men der var hverken styr på økonomien - eller den mindste interesse for, at der også skal være stærke rammebetingelser for nordjysk erhvervsliv, hvis vi skal klare os i fremtiden. Socialdemokraterne havde åbenbart heltglemtden forrige valgkamp i 2005, hvor den nordjyske beskæftigelse var det helt overskyggende emne og bl.a. Hjørring Slagteri lukkede midt under valgkampen. For mig og for Venstre handlede valgkampen om at understrege bredden og nødvendigheden af at ruste både erhvervsliv og den offentlige sektor til fremtiden. Derfor har vi netop lavet trepartsaftaler med både arbejdsgivere og fagbevægelse om et historisk løft til uddannelse, efteruddannelse og omskoling og ledelse på både det private og offentlige arbejdsmarked. Og derfor har vi også taget initiativ til de kommende års store investeringer i uddannelse og forskning på 40 milliarder kroner ¿ de største nogensinde. Fortidens store socialdemokratiske statsministre havde forståelse for, at både erhvervslivet og den offentlige sektor skulle udvikles, når vi skulle sikre velfærd og beskæftigelse. Det var sådan, Stauning, H. C. Hansen og Jens Otto Krag tænkte. Det var en forståelse, de delte med skiftende borgerlige statsministre. Men Socialdemokratiet er ikke bare blevet mindre siden dengang. Det er også et helt andet parti med et meget snævert fokus. Helle Thorning og Socialdemokratiet i dag kører derimod fuldstændig i samme rille og tankegang som Anker Jørgensen - der kørte Danmark ud over afgrunden. Derfor skal Nordjylland glæde sig over, at Venstre stadig står i spidsen for landets regering. Det ville blive rigtig farligt for Nordjylland og den nordjyske beskæftigelse, hvis oppositionen vandt valget. Gode resultater kommer ikke af sig selv. [ Kristian Andersen, Tranevej 61, Farsø, er folketingskandidat (V).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...