Teater

Valget er og bli'r dit eget, Cecilie

En grum historie udspiller sig i Cecilies Verden i denne tid

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hele holdet linet op til fællessang - med Cecilies kæresten Tobias (Andreas Jørgensen) nærmest. Foto: Lars Pauli

"Du skal lære at leve med os", lokker pusheren Moon. Desværre vælger 15-årige Cecilie at lytte til de mørke kræfter. De sorte brikker tager magten og skubber de hvide af brættet i dette livets symbolske skakspil, som - måske - ender med at sætte Cecilies liv skakmat. Gamemasterens stærkeste sorte brik er "den hvide gu, som tager din krop". Netop den brik får overtaget i Henrik Smidt og Henrik Hammers opdaterede, grumme udgave af den 11 år gamle ungdomsmusical - Cecilies Verden. - Men selv om jeg har onde kræfter mod mig, så er valget i sidste ende mit eget. Nok presser pusherne mig til at prøve stoffer. Men jeg gør det jo egentlig af lysten til at lege med. Faktisk tror jeg, Cecilie til sidst redder sig og kommer ud af det, fortolker Kirstine Hjort sin egen - og forestillingens - hovedrolle. - Et supertema - netop fordi vi lærere i overbygningsklasserne jo bruger så megen tid på at snakke med de unge om at træffe de rigtige valg. Derfor er Cecilies Verden et rigtig godt stykke, som viser konsekvenserne af at træffe det forkerte valg, fremhæver og roser Maria Møller, lærer på Arden Skole, hvis samlingssal sædvanen tro lægger scene til den årlige musical fra Mariagerfjord Ungdomsskole og Mariagerfjord Kulturskole. Som publikumer fornemmer man, at de har det sjovt på musicalholdet. - Det er min fjerde musical, og det er virkelig fedt både at møde en masse mennesker og til sidst stå på scenen foran et publikum, jubler Cecilia Munk, der spiller pusheren Babe. Cecilies Verden spilles også onsdag og torsdag aften klokken 20 på Arden Skole. jesper.poulsen@nordjyske.dk Læs mere i Nordjyske Stiftstidende torsdag