Landbrugspolitik

Valgflæsk på menuen

Valgkampen til Europa-Parlamentet er skudt i gang, og derfor sidder valgløfterne løst.

Eksempelvis loves der rask væk nedbrudte toldmure og afskaffelse af landbrugsstøtten - hellere i går end i morgen. Nogle gør det som rene idealister, mens mange taler imod bedre vidende. Bevares, valgflæsk står på menuen i enhver valgkamp. Men man bør forholde sig til de politiske og økonomiske realiteter. Som for eksempel sammenhængen mellem protektionisme og landbrugsstøtte i EU. Faktum er, at forhandlingerne om verdensomspændende handelsliberaliseringer i WTO står i stampe. Det er beklageligt, for en bred aftale ville betyde væsentlige nedtrapninger af toldbarrierer og afskaffelse af forvridende eksportstøtteordninger i såvel USA som Europa. Det ville gavne såvel fattige som rige lande Som stor eksportnation af såvel fødevarer som industrivarer har Danmark en stærk interesse i at få gang i WTO-forhandlingerne igen og skabe yderligere liberaliseringer. Men nu hvor den globale økonomiske krise er skyllet ind over os, ligger der en enorm udfordring i at holde protektionismen fra døren - globalt såvel som på hjemmebane i EU. Til det formål er den fælles landbrugspolitik faktisk en god og nyttig allieret. Sagen er den, at det er langt fra alle lande i EU, der ønsker at reducere endsige afskaffe landbrugsstøtten. Faktisk mener et flertal af medlemslandene, at Kommissionens reformforslag ofte går for vidt. Ikke mindst nu hvor krisen gør, at protektionistiske ord som told, afgifter og kvoter igen fylder lokalet, når de europæiske landbrugsministre mødes om forhandlingsbordet. Dermed er det tydeligt, at en række lande ikke vil ligge på den lade side, hvis vi skærer i landbrugsstøtten – de vil blot støtte deres landmænd med nationale midler. Uden en europæisk landbrugspolitik er fælles regler og lige konkurrencevilkår langt fra givet. Så vil den danske fødevaresektor, der beskæftiger mange tusinde danskere og bidrager med milliarder til handelsbalancen, se sin konkurrenceevne undergravet. Når det nye Europa-parlament træder sammen efter valget, skal det bl.a. være med til at beslutte, hvordan landbrugspolitikken skal se ud efter 2013. Der er behov for nye løsninger, tekniske forbedringer og innovation for at mindske miljøpåvirkningen. Der skal skabes en mere bæredygtig produktion, der bl.a. lever op til de klima- og energimål, EU-landene har vedtaget. Det vil Danmark og danske landmænd have fordel af. Men samtidig skal den globale konkurrenceevne styrkes, hvilket landbrugspolitikken skal kunne rumme. Her har vi danskere noget at tilbyde vore kolleger i EU i form af evnen til at tænke langt mere markedsorienteret. Med 27 EU-lande om forhandlingsbordet er det vores klare opfattelse, at tiden ikke er til revolutioner. Kampen om reformer i landbrugspolitikken vindes slag for slag, sag for sag, som det også har været tilfældet de sidste fem år. Vi skal fortsætte med at presse på for reduktion af den direkte støtte og samtidig skabe gode rammevilkår for landbruget. Hvis man stiller sig op i et hjørne med stejle holdninger og urealistiske forventninger, kommer man til at stå meget alene. Så har man måske vundet en enkelt runde om vælgernes gunst, men kampen om landbrugsreformer vil være tabt på forhånd.