Lokalpolitik

Valgkamp minder om bedrag

Den kommunale valgkamp minder om vælgerbedrag, fordi regeringen af taktiske årsager har udskudt, hvad der skal ske med kommunernes økonomi.

I den nuværende valgkamp skal vælgerne vælge deres repræsentanter til de fem regionsråd og til de 98 kommuner. Det er mere vanskeligt end det plejer at være, fordi valgkampagnen handler om de nye opgaver, som kommuner og regioner skal løse. Det er selvfølgelig ikke så svært i sig selv at sige kloge partipolitiske ord om miljøet i den lokale sø o.l. Det svære viser sig ved den totale mangel på informationer om de økonomiske vilkår for de nye kommuner og regioner. Her har regeringen og Dansk Folkeparti lavet den taktiske vurdering, at der intet skal frem i offentligheden om reformen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Der skal lovgives om det, men det kommer alt sammen efter kommune- og regionsvalget. De lokale politikere ved intet om de konkrete økonomiske vilkår, hvor de er stillet op. Ingen ved i realiteten, hvad skatten bliver i den nye kommune. Eller daginstitutionstaksterne. Ingen ved, om de økonomiske vilkår betyder, at der skal spares på kerneområder som skole og hjemmepleje. Det er selvfølgelig ikke de lokale kandidaters skyld. Det er regeringens skyld. Og det får regeringen kun lov til at slippe af sted med, fordi Dansk Folkeparti accepterer det. Så vælgerne må gøre de tre partier, V, K og DF ansvarlige for de meget afgørende manglende informationer. Man kan spørge sig selv om, hvorfor det kan tænkes, at vælgerne ikke må have et fyldestgørende grundlag for deres diskussioner med de opstillede kandidater og partier. Mit bud er, at V, K og DF ikke vil give de informationer inden valget, fordi det er dårlige informationer: De økonomiske vilkår vil åbenbart blive strammere og hårdere, end nogen før har kendt. Ellers er der jo ingen grund til at holde alt om økonomien skjult til efter valget 15. november. Vel? Det er faktisk ureelt. Det er regeringens gidseltagning af alle kandidaterne. Det ligner vælgerbedrag. Der er kun ét sted at drage konsekvenserne: I stemmeboksen. Kan man stole på kandidater fra partier, der bevidst og velovervejet tilbageholder så vigtige forhold til efter valget? Svaret giver sig selv.