Lokalpolitik

Valgkamp spild af tid

Valgkampen til det netop afsluttede folketingsvalg varede i små tre uger. En periode, hvor jeg sammen med mange andre vælgere spændt lyttede til argumenter og valgløfter.

Nu må jeg konstatere, at de mange timers lytten og seen var fuldstændigt spildt på alt, hvad rød blok sagde og gjorde. De var ikke, som de udgav sig for at være. Tom snak og luftfrikadeller. Ren tidsspilde for vælgerne Lars Løkke Rasmussen lagde helt ærligt frem før valget, hvad der var nødvendigt for Danmark og hvilke ofre befolkningen måtte acceptere - Modsat rød blok som ville have magten. Koste hvad det ville! Lad os lave det tankeeksperiment, at blå blok havde sejret. Det første, der var sket, var, at al udlicitering var stoppet. Skatterne blev sat 10 pct. op for os alle. Bankerne nationaliseret osv. Ikke sandt, ganske utænkeligt. Man holder det, man lovede før valget! Ellers er man uærlig og uhæderlig, og det husker vælgerne til næste valg. Det kan socialdemokraterne huske fra Poul Nyrups tid (efterløn)! Javist, der skal 90 mandater til for at kunne regere - ligesom før valget - men jeg vil nu mene, at S og SF totalt har solgt deres politiske sjæle. Hvor langt kan man anstændigvis gå? De røde fik magten, men blæste resten en hatfuld, ikke mindst vælgerne. Det kan nu tydeligt ses på den aktuelle meningsmåling. Vælgerne vil ikke snydes. I hele valgkampen prædikede S og SF om anstændighed. "Klap nu lige hesten". Tør de se deres vælgere i øjnene efter dette vælgerbedrag?