Lokalpolitik

Valgkredsreform næsten klar

- Vi skal have kredse nok, så partierne ikke skal have to kandidater i samme kreds. Det er hverken attraktivt for kandidater eller kredsbestyrelsen, mener Folketingets formand, Chr. Mejdahl (V). Arkivfoto

- Vi skal have kredse nok, så partierne ikke skal have to kandidater i samme kreds. Det er hverken attraktivt for kandidater eller kredsbestyrelsen, mener Folketingets formand, Chr. Mejdahl (V). Arkivfoto

KØBENHAVN:Djævelen sidder i detaljen, når danskerne fremover skal vælge 175 folketingsmedlemmer fra nye valg- og storkredse. Derfor har det parlamentariske udvalg, som forbereder en valgkredsreform, bestilt en ny model for valgkredse i trekantområdet med Vejle, Kolding og Fredericia. Det oplyste Folketinget formand, Chr. Mejdahl, (V), til Ritzau efter udvalgets møde på Christiansborg. Udvalget håber at mødes sidste gang på fredag. Kredsformændene for Socialdemokraterne og Venstre i Kolding protesterede inden mødet over, at Kolding ny storkommune deles i to valgkredse. - Vi er i det dilemma, at vi skal have kredse nok. Så partierne ikke skal have to kandidater i den samme kreds. Det er hverken attraktivt for kandidater eller kredsbestyrelsen. Derfor er vi nødt til nogle steder at dele så skånsomt som muligt, sagde Chr. Mejdahl. Udvalget har også bedt om ny afgrænsninger af valgkredse ved Horsens og Randers. Desuden ser udvalget på beregninger for storbyerne Aalborg og Odense, som ventes at beholde hver tre valgkredse. Derimod får hovedstaden færre opstillingskredse, så landet får 90-100 mod nu 103, vurderede formanden. - Vi har lyttet til Københavns Kommune, som drøfter bydele. Vi indretter valgkredsene, så de flugter de bydele, som kommunen opdeles i, sagde han. Udvalget, der har repræsentanter for partierne samt ministerier og eksperter i valgsystemer, statsret og statistik, har gennemgået hele Danmark, forklarede Chr. Mejdahl. - Vi har kørt lige fra Skagen til Gedser og sat flueben de fleste steder. Det betyder, at tingene er på plads, sagde han. Udvalget har ikke afgjort, om Sjælland skal udgøre én eller to storkredse, men skal så vidt muligt respektere de nye grænser for 98 storkommuner. Bornholm bevarer ifølge kommissoriet sine to kredsmandater. Desuden skal jyske folketingsmandater stadig være lidt "billigere" end mandater på Øerne og i hovedstaden. Valgkredsene skal ifølge kommissoriet så vidt muligt ikke krydse de 5 nye regioner og 98 kommuner, og der skal være geografisk samhørighed. Udvalget skal foreslå en ordning, hvor hver region udgør to eller flere kredse, som fordeler mandater på partier og kandidater. Udvalget sender i foråret sit forslag til partiernes gruppeformænd, som fremlægger et fælles beslutningsforslag. Det skal pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som skal vedtages inden sommerferien. Udvalget skal navngive de nye opstillingskredse og opstille dem i nummer-rækkeorden, forklarede Chr. Mejdahl. Danskerne skal efter reformen fortsat vælge 179 folketingsmedlemmer - heraf fire mandater på Færøerne og Grønland. 103 nuværende opstillingskredse består af én eller to kommuner eller dele af en kommune. Mandaterne fordeles efter partiernes stemmetal med 135 kreds- og 40 tillægsmandater i landsdelene, amts- og storkredsene samt opstillingskredsene. Danmark består ifølge folketingsvalgloven af landsdelene København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene er nu inddelt i 17 amts- og storkredse. Hovedstadens tre storkredse - Østre, Vestre og Søndre - er særlige geografiske enheder. De syv storkredse på såvel Øerne som i Jylland følger amtsgrænserne. /ritzau/