Valgplakater ødelagt i Visse

Kun socialdemokraternes plakater er gået fri

Valgplakater er systematisk revet ned og smidt ud med skraldet. Foto: Privat

Valgplakater er systematisk revet ned og smidt ud med skraldet. Foto: Privat

VISSE:Omkring 100 valgplakater er siden fredag aften blevet ødelagt på en strækning på Vissevej fra Indkildevej til Visse By.

På trods af, at valgplakaterne er hæng op i flere meters højde, så er det lykkedes ukendte personer at rive plakaterne ned og smide dem på jorden eller i skraldespanden.

En af dem, der har fået ødelagt sine valgplakater, er byrådskandidat Gert Ingolf Johansen fra Dansk Folkeparti.

Alle partier ramt

- Jeg har fået cirka 10 plakater revet ned fra cirka fire meters højde. De må have haft en stige med, ellers kunne det ikke lade sig gøre, siger Gert Ingolf Johansen.

Han vurderer, at 100 valgplakater er blevet revet ned på den to kilometer lange landevej. Alle partier er ramt, på nær socialdemokratiske kandidater.

- Det er meget mere systematisk, end jeg har set det før. Da har det kun været i småtingsafdelingen, siger Gert Ingolf Johansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.