Valgren nummer 14
Fin placering på 9. etape i Malaysia

Michael Valgren blev nummer 14 i spurten på fredagens etape. Arkivfoto: Ole Iversen
THY:Cykelrytteren Michael Valgren fik sin hidtil bedste placering i løbet Tour de Langkawi, da 9. og næstsidste etape blev kørt fredag. Thy-rytteren fra Tinkoff-Saxo kom i mål som nummer 14 i samme tid som vinderen Theo Bos fra Holland.
Igen kom størstedelen af rytterne samlet til mål efter de 111 km., og hovedfeltet på de 93 ryttere skulle afgøre placeringerne i en massespurt.
Michael Valgren er sammenlagt placeret som nummer 53, 19 minutter og seks sekunder efter den førende.
Løbet slutter lørdag med en etape på 103 km.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.