Valutareserver siver ud af Nationalbanken

De danske valutareserver røg i januar ned under 500 milliarder kroner. Nationalbank fortsætter med støtteopkøb

4. februar 2013 18:12 - Opdateret 4. februar 2013 18:13

Valutareserver siver ud af Nationalbanken

6,1 milliarder kroner. Så meget faldt de danske valutareserver med i januar, og dermed er beholdningen nede på 495,6 milliarder kroner, oplyser Nationalbanken.

Opgørelsen over reserverne er den første, siden Nationalbanken hævede renten med 0,1 procentpoint den 24. januar.

Dermed følger Nationalbanken sin pengepolitiske strategi for at stabilisere kronekursen. I tørre tal solgte banken således valuta for netto 11,9 milliarder kroner i januar.

Men selv om valutabeholdningen er skrumpet til under 500 milliarder kroner, bør danskerne ikke være nervøse. Og boligejere med flexlån skal heller ikke frygte, at renten eksploderer i den kommende tid.

Det vurderer Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

- Der er ikke umiddelbart grund til at vente et større hop op i renterne over det kommende års tid - der er fortsat store økonomiske udfordringer forude, og dermed heller ikke tegn på, at centralbankerne står klar til at hæve renterne lige rundt om hjørnet.

- Vi venter da også stadig en F1-rente på under en procent om et års tid, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Ifølge cheføkonomen har Nationalbanken gennemført støtteopkøb for kronen for 17,1 mia. kr. siden september sidste år.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...