Vampyr-stjerne og manden går fra hinanden

Twilight-stjernen Nikki Reed og hendes mand, Paul McDonald, har besluttet at lade sig skille, oplyser deres talsmand.

De nåede kun at være gift i to og et halvt år. Nu er det nemlig slut mellem skuespillerinden Nikki Reed og hendes mand, Paul McDonald.

- Efter at have tænkt sig grundigt om, har Nikki Reed og Paul McDonald besluttet at ende deres ægteskab, siger en talsperson ifølge Female First.

- De har boet hver for sig i de seneste seks måneder på grund af deres job.

Skuespillerinden er blandt andet kendt for sin rolle som Rosalie Hale i filmatiseringerne af de berømte Twilight-bøger. Her spillede hun søsteren til Robert Pattinson, der havde hovedrollen som vampyren Edward.

Men ud over sin karriere som skuespillerinde, er Nikki Reed også dybt engageret i musik, og hun var sammen med Paul McDonald ved at indspille et album.

Det har parret tænkt sig at gøre færdigt trods skilsmissen.

- De vil stadig dele deres kærlighed til musikken og vil stadig arbejde på deres debutalbum, der vil udkomme i 2014, fortæller deres talperson.

Parret mødte hinanden tilbage i 2011 og blev gift syv måneder efter, de blev kærester.

Newspaq

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.