Musik

Van(d)vittigt godt, Aqua

AQUA optræder ikke "bare" med pop - der er også meget techno/dance og heavy. Og der bliver spillet HØJT! Arkivfoto: Grete Dahl

AQUA optræder ikke "bare" med pop - der er også meget techno/dance og heavy. Og der bliver spillet HØJT! Arkivfoto: Grete Dahl

Det kan godt være, at heavyrødderne i britiske Mötörhead lander i Aalborg lige om lidt med skumle planer om at brage igennem med mindst 120 dB. Men spørgsmålet er, om danske Aqua ikke allerede har været deroppe. JEG SIGER: SPØRGSMÅLET ER, OM DANSKE AQUA... For pokker, hvor er der bare knald - endda meget højt knald! - på Lena Grawford Nystrøm Rasted & Co. anno 2011, altså alle tiders største danske popeksport-succes, forvandlet til alle tiders højeffektive og samtidig meget personlige showorkester. På cd'erne - senest "Megalomania" - kan stilen godt forekomme ret poleret, men live bevæger Aqua sig et yderst spændende sted mellem kontant techno, sammenbidt ondt-i-sulet-heavy og den mest krystalklare syng-straks-med-pop/dance. Uden at sætte nogen af delene over styr. Og uden at ramle ned mellem nogen stole. Live forstår Aqua virkelig at levere varen ved - uden mindste besvær - at bevæge sig fra dansegulvet til dagligstuen og tilbage igen. Snart får vi tryklufthammeren med ekstra meget klem på alle dance/techno-effekter - snart bevæger vi os straks mere nede på jorden med plads til hyggelig, let drillende småsnak og spredte forklaringer til nogle numre. Så på den ene side er Aqua opskriften på fuld fart ud over stepperne som på en danseklub ved nattetide - på den anden side bliver det pludselig meget jordnært og ret personligt. Aqua har muligvis haft sine op- og nedture, men sådan som gruppen fremtræder nu, lyser den langt væk af yderst begejstret synge- og spilleglæde, helt ude i Lenas dramatiske kropssprog, hvor hun springer rundt og kysser én musiker, krammer en anden, danser lidt rundt med en tredje, nusser en fjerde i nakken og så videre (og er det "kun" skuespil, så er det i det mindste overbevisende skuespil) - samtidig med, at hun og resten af holdet med ødsel hånd kaster det ene effektive storhit ud over scenekanten efter det andet. Og ja, "Barbie Girl" er da et højdepunkt, men kun ét af flere, for der bliver virkelig lagt fra land fra første nummer, "Playmate to Jesus", og senere i "Cartoon Heroes", og mange numre snor sig ad mange finurlige om-, bi- og smutveje, mest for at fyre op under publikum. Og fyre mere op. Og endnu mere. Og pludselig fungerer langt, langt det meste af det, der umiddelbart kan virke lige knap så overbevisende på den seneste cd. Så 14 år efter gennembruddet med "Barbie Girl" er Aqua på ingen måde færdige. Måske er de først så småt ved at komme ordentligt op i omdrejninger. Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk Aqua på Skråen i Aalborg torsdag aften