Vand gennem det næsten nye tegltag

Det kan få drastiske konsekvenser, hvis der bare er et enkelt hul i membranen

Byggeri 6. april 2003 08:00

DDet sker tre-fire gange om året - pludselig tisser der vand ind på førstesalen. Og det er ikke så godt, for der kan nemt være tale om en halv liter - ja, helt op til et par liter. Og vi har altså parketgulve ovenpå, og de bryder sig overhovedet ikke om vand. Men hvordan kan det gå til, at det regner ind i et få år gammelt hus med det fineste tegltag? Jo, ser du: Nu om dage understryger man ikke tagsten - der er altså ingen fuger, som sikrer, at taget er helt tæt. Derfor kan sne og regn sagtens blæse ind igennem revner og sprækker. Men det gør ikke så meget, for under lægterne laver man et undertag - en membran, som fanger smeltevand og slagregn og fører det nedenud til tagrenden. Øverst har vi altså ét tag - som er det, vi ser og beundrer og ofrer en masse penge på. Men det er taget nendenunder - membranen, undertaget - som skal holde sne, blæst og slagregn ude. Det er med andre ord det usynlige undertag, som er klemt inde imellem lægter og isolering, der er det egentlige tag. Og hvis der er bare et enkelt lille hul det forkerte sted, kan det få drastiske konsekvenser. Derfor er det rimeligt at sige - på moderne dansk: Fuck de glacerede tagsten - brug hellere finanserne på et godt undertag. Bøvlet ventilation Der findes to principielt forskellige typer undertage - alt efter om de laves med diffusionstætte elller diffusionsåbne materialer. Hvis man bruger et tæt matieriale, skal der være udluftning imellem undertag og isolering - så der ikke kommer råd og svamp på grund af fugt inde fra huset og fra eventuelle utætheder i undertaget. Før var det 5 cm, nu skal der vist en 7 cm spalte hele vejen fra tagfod til kip - så der kan strømme frisk luft hele vejen op over isoleringen og ud på den anden side af huset (eller ved kippen). Og det er jo træls - dels fordi den livsvigtige ventilationsspalte er bøvlet at lave og kræver stor akuratesse, og dels fordi denne spildplads ligeså godt kunne udnyttes til lidt ekstra isoleirng. Derfor har det diffusionsåbne undertag da også vundet stor udbredelse. Åben dug Det "originale" materiale hedder Tyvek og laves af nogle dumme kapitalister i Amerika: Du Pont. Men hvis vi glemmer det et øjeblik, så er det faktisk et smart materiale - en underlig form for rive-fast papir. Sådan ser det i hvert tilfælde ud, men i virkeligheden er der tale om det rene plastic: Man smelter en spandfuld granuleret polyetylen og sprøjter det ud igennem en masse dyser - de fine tråde danner et kompliceret mønster og lægger sig i 10 lag på et bredt transportbånd - til slut presses det tykke lag "spindelvæv" sammen til noget, som mindergrangiveligt om tyndt, hvidt papir. Men det er altså plastic. Og nok så vigtigt - det underlige materiale er ufatteligt stærkt og dertil vandtæt og dog diffusionsåbent. Og for at det ikke skal være løgn, modstår dete også tidens tand i fin stil. Tyvek'en sælges dels som den rene, hvide vare - eller som særlige udgaver til undertage, der er forstærket med fleece af polypropylen, hvilket giver endnu større større mekanisk styrke, men uden at forstyrre de andre egenskaber. Andre mærker Den diffusionsåbne dug er indlysende genial til undertage, da den kan lægges direkte ovenpå isoleringen - og med bot en tynd afstandliste op til lægeterne. Tyvek har da heller ikke fået lov til at være ene på markedet, idet der findes to andre metoder. Man kan enten benytte en mikroporøs plastfilm - den er imidlertid meget skrøbelig, hvorfor den bagefter "pakkes ind" på begge sider med en fiberdug af eksempelvis polypropylen. Endelig kan man tage en fiberdug og behandle den med en coating, som har den rette balance imellem vandtæthed og diffusionsåbenhed. Her er problemet, at coatingen - og dermed de interessante egenskaber - ligger yderst og dermed udsat for sol, vind og slid. Der findes intet krav om godkendelse af materialer til undertage i Danmark. Til gengæld kan danskerne ifølge min tømmerhandler vælge frit imellem 40 forskellige typer, og desværre er der tale om både skidt og kanel i en utiltalende pærevælling. Og det er altså ikke bare noget, jeg siger. Den organisation, som hedder Dansk Byggeri, har begået en lille sag med det sexede navn Dansk Byggeris Undertagsundersøgelse - du kan finde den på www.Bygviden.dk (under emnet "træ") - og den viser, at det er langt fra alle undertage på markedet, som lever op til de krav, man med rimelighed kan stille. Hjemmesiden er en guldgrube af viden - her kan du få klar besked om, hvilke materialer og konstruktioner, som dur. Brug hovedet Og som eksemplet med mit eget hus viser, er det ikke nok, at man vælger et godt materiale til sit undertag - og en gennemtænkt konstruktion. Håndværkerne skal også have banket ind i deres hoveder, at undertaget ikke er et småhystierisk påfund af overforsigtige ingeniører - en ligegyldig detalje, man kan lade lærlingen klare med venstre hånd. Et godt udført undertag holder konstruktionen tør og sund, så den hoder i hundrede år - et dårligt udført undertag kan på få år koste husejeren en formue. En af de oplagte og udbredte fejl opstår ved "gennemskæring" - altså ved ventilationskanaler, tagvinduer etc. Her skal man enten bruge hovedet eller læse brugsanvisningen - begge dele på én gnag er absolut en fordel ... Som det fremgår af den "tegneserie", jeg har bikset sammen af en række fotos, fandt jeg fem fejl ved vore Velux-vinduer - måske skulle du bruge et par timer eller tre på at tjekke, hvordan der ser ud under dine tagsten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...