Vand - nu med demokrati

To forsyningsselskaber får direkte valgte forbrugerrepræsentanter

Brian Pedersen - vi blander os ikke i hvem, der bruger stemmeret. <i>Carl Th. Poulsen</i>

Brian Pedersen - vi blander os ikke i hvem, der bruger stemmeret. Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN:Forbrugere, der får vand fra det kommunale forsyningsselskab, får til efteråret mulighed for at vælge repræsentanter til bestyrelsen for det kommunale vandforsyningsselskab.

Men ikke alle forbrugere får samme mulighed for at øve indflydelse.

Det afhænger bl.a. af, hvor de bor.

I de nye vedtægter, som indfører forbrugerrepræsentation i Frederikshavn Vand og Frederikshavn Spildevand, hedder det, at stemmeretten er knyttet til "fysiske eller juridisk personer, der til eget forbrug aftager forsyningsydelser." Det indebærer, at husejere, virksomheder og beboere i lejeboliger med individuel tilslutning har stemmeret.

Kollektivt tilsluttet

Men de fleste lejeboliger er kollektivt tilsluttet.

Her har den registrerede forbruger - boligselskabet eller den private udlejer - også kun én stemme.

De pågældende kan vælge selv at bruge stemmeretten, men de kan også lade en lejerrepræsentant stemme på afdelingens/ejendommens vegne.

- Det blander vi os ikke i, siger Brian Pedersen, formand for Forsyningen.

Bestyrelsen for Frederikshavn Vand har nedsat et valgudvalg, som skal udforme mere præcise valgregler.

En af de muligheder, som er skitseret, er at holde et eller flere valgmøder med direkte stemmeafgivning på opstillede kandidater suppleret med brevafstemning, oplyser Claus Reimann, direktør i Forsyningen.

Det er en ny vandsektorlov, som fastlægger, at der skal være direkte forbrugerrepræsentation i bestyrelsen for vandselskaber. I Frederikshavn er vandforsyningen et kommunalt aktieselskab, hvor teknisk udvalg i dag udgør bestyrelsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Hun var meget fuld
Luk